Lørdag morgen
drog jeg afsted tungt læsset med 2 store tasker.
Taskerne fyldt med broderigarn, broderibøger, stof, farver, strygejern, inspirationsstumper, bagepapir
+ det løse.
Maven fyldt med forventning og en lille flok blafrende sommerfugle.
Denne første forårs weekend
var af 10 kvinder afsat til en rejse ud i broderi med mig som rejseleder.
Med iver , nysgerrighed og dyb koncentration
kastede de sig ud i sting, farver og grænsoverskridende uorden.
De legede med materialerne,
knoklede med teknikkerne til de forskellige sting.
Med små opmuntrende puf
kastede de sig ud på dybt vand..
De lod sig gribe og arbejdede så koncentreret,
at der til tider var så stille,
at det ville kræve ualmindeligt gode talegaver at overbevise forbipasserende om,
at der inde bag døren
sad 10 kvinder og broderede.
Franske knuder, kontursting, tungesting, kædesting, korsting blev tilføjet ordforrådet
og med de ny erhvervede teknikker forvandledes tråd og stof
til skønne billeder.
Billederne herover er kun et lille udsnit af de vidunderlige broderier
der blev lavet.
Jeg er dybt imponeret
og helt ned i lilletåen glad over
at der er sået broderiglæde
som forhåbentlig resulterer i endnu mere broderi.
For de maler da for vildt med nål og tråd de damer.
Sjove ideer og masser af skønne farver. Det må virkelig have været spændende.
SvarSletDet ser helt fantastisk inspirerende ud:)
SvarSletdet ser godt nok meget spændende ud :-)
SvarSletHep, til både dig og damerne :-)
SvarSletDet kribler og krabler...
SvarSlet... altså i fingrene efter at få lov at brodere lige nu, når jeg ser dine fotos af skønne broderier! Men skal lige arbejde lidt ;-)
Skønt, skønt og skønt. :)
SvarSletIiiih altså! hvor ser det bare fint og spændene ud!
SvarSletMasser af solskin til dig - KH Karen Marie