Syglæde

"Bliver du egentlig aldrig træt af at sy?"

spurgte min søster forleden.

Jeg kunne hurtig som en mis og uden tøven svare NEJ

Jeg elsker at sy.

Er vild med at finde på modeller

vild med at matche materialer og farver.

Jeg er vild med de overraskende fine ting der kan komme ud af uforudsete fadæser og hovsaer.

Vild med at nytænke gamle travere.

Jeg elsker lyden af saksen der klipper gennem stoffet.

Bliver sysalig af at holde en søm sammen på millimeter.

Bliver tosset glad af at lægge en fin stikning som sidste finish.

Jeg klippede og syede en superlækker kobberfarvet hørkjole,

mens jeg drømte om hvordan den ville klæde min solsmækre krop.

Da den blev hængt på mig, var der dog lige lovlig meget indsigt til min trinde anatomi.

Æv æv blev der brummet 

lige indtil jeg erindrede,

at der dybt nede i stofbunkerne var gemt det fineste indiske silkestof.

Stof der da vist lige passede så akkurat i farven.

Jeg gravede i bunkerne som en hund efter et godt gemt kødben

Bingo og godt husket, der var den fine silke.

Silken blev syet til en florlet underkjole.

Nu har jeg en lækker kobberfarvet hørkjole 

med en fin silke underkjole under

og man kan kun se de dele af min krop der er solgyldne.

Lige nu arbejder jeg med en opdatering af de mønstre 

jeg anvendte til mine ungers garderobe 

da de var små kække børnehavebimser.

Jeg har syet bunkevis af anorakker til børnehavearbejdstøj.

Rummelige bukser med lommer de helt rigtige steder.

Sweatshirts i tossede og glade farvesammensætninger.

Det hele får et 2013 touch

og bliver syet op i en vinterkollektion til mit julesalg.

Min 80-er bomberjacket

er blevet kogt ned i småbørnsstørrelse

og jeg glæder mig til at sammensætte nye versioner.