mandag den 5. august 2013

Syglæde





"Bliver du egentlig aldrig træt af at sy?"
spurgte min søster forleden.
Jeg kunne hurtig som en mis og uden tøven svare NEJ
Jeg elsker at sy.
Er vild med at finde på modeller
vild med at matche materialer og farver.
Jeg er vild med de overraskende fine ting der kan komme ud af uforudsete fadæser og hovsaer.
Vild med at nytænke gamle travere.
Jeg elsker lyden af saksen der klipper gennem stoffet.
Bliver sysalig af at holde en søm sammen på millimeter.
Bliver tosset glad af at lægge en fin stikning som sidste finish.

Jeg klippede og syede en superlækker kobberfarvet hørkjole,
mens jeg drømte om hvordan den ville klæde min solsmækre krop.
Da den blev hængt på mig, var der dog lige lovlig meget indsigt til min trinde anatomi.
Æv æv blev der brummet 
lige indtil jeg erindrede,
at der dybt nede i stofbunkerne var gemt det fineste indiske silkestof.
Stof der da vist lige passede så akkurat i farven.
Jeg gravede i bunkerne som en hund efter et godt gemt kødben
Bingo og godt husket, der var den fine silke.
Silken blev syet til en florlet underkjole.
Nu har jeg en lækker kobberfarvet hørkjole 
med en fin silke underkjole under
og man kan kun se de dele af min krop der er solgyldne.


Lige nu arbejder jeg med en opdatering af de mønstre 
jeg anvendte til mine ungers garderobe 
da de var små kække børnehavebimser.
Jeg har syet bunkevis af anorakker til børnehavearbejdstøj.
Rummelige bukser med lommer de helt rigtige steder.
Sweatshirts i tossede og glade farvesammensætninger.
Det hele får et 2013 touch
og bliver syet op i en vinterkollektion til mit julesalg.
Min 80-er bomberjacket
er blevet kogt ned i småbørnsstørrelse
og jeg glæder mig til at sammensætte nye versioner.

6 kommentarer:

  1. De er altså også skønne ting du får hevet ud af din maskine, fede kombinationer i den jakke:)

    SvarSlet
  2. Super fine ting, og kan godt forstå du ikke bliver træt af at sy, det gør jeg heller ikke. Måske man kan sammenligne det med en fodboldspiller, han bliver jo heller ikke trær af at spille fodbold;-)

    SvarSlet
  3. Hvor ER det nogle lækre kjoler du har syet, - og mixet af de to kjolers farver og materialer gør det da bare endnu flottere. Flot enkelt mønster. Er det dit eget eller et købe? Glæder mig til at se din børnekollektion. Fortsat god august :-)

    SvarSlet
  4. Dejligt skriv, som får det til at krillere i fingerne efter at få gang i symaskinen :)

    SvarSlet
  5. Og hvor ville jeg ønske jeg kunne og havde samme lyst :-)

    SvarSlet
  6. Du har så ret.
    Og selv fadæser og hovsaer kan vise vejen frem :)

    Hilsen Kirsten

    SvarSlet