Jeg er så absolut ikke nogen ørn til ar følge en strikkeopskrift. Jeg vil selv bestemme, eller får pludselig en ide undervejs.
Men nu havde jeg for en gangs skyld fundet en model, der var lige på prikken som jeg ville have den. Altså lige på nær garnet, en lækker lækker uld/silke tveed skulle bruges. Jeg lavede strikkeprøve og hele svineriet.
Der er blevet speedstrikket, det kunne slet ikke gå hurtig nok med at blive færdig. Jeg så tydeligt for mig hvor FIIIN jeg ville blive.
MEEEEEN da herligheden blev sluppet fri af pindene, måtte jeg konstatere, at jeg lige har strikket en ultralækker trøje til min datter. Hun er godt tilfreds, jeg er glad for at hun er glad, men hvad med mig.
Nu har jeg ikke tænkt mig at give op. Tidligt igår morges blev der bestilt mere garn hos Marianne Svit. Postmanden leverede det på trappen imorges, juhuu..
Nu bruger jeg opskriften som inspiration, og satser hele hatten på et af mine sædvanlige selvdigtede projekter.
Jeg er igang igen, fuld af gåpåmod og kun en lille smule utålmodig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar