mandag den 29. november 2010

Advent med stjernedrys


Efter flere forskellige forsøg endte det med en helt traditionel granbunden krans som ramme om adventslysene.
Porcelænsstjernerne der danser under kransen,
er en gave fra sidste års julemarkeds-nabo
Hun laver rigtig smukke ting og kommer også på Byens Julemarked i år.
Jeg har lavet lækre læderarmbånd med  AnnaMaries porcelænsstjerner på.
Dem sælger jeg på julemarkedet.

Ligesom Anne oplever jeg en trang til hvid og enkel julepynt i år.
Min MEGET farverige og festlige julepyntskasse
bringer ikke den vanlige begejstring frem i mit julehjerte.
Jeg håber det kommer med december.
Jeg er nemlig slet ikke til temajul.
Jeg er til tamtam jul.
Jul med raiteter som mine unger har vredet i vuggeriet
og fæle nisser fra oldemors chatol og genbrugsen.
Oldes nisse har heldigvis fået orange pangselskab i køkkenvindueskarmen.
På onsdag flytter husnisserne Gammelnis og Holger ind,
de skal nok få sat gang i tamtam-julen
Apropos genbrugsen, så har jeg lige fundet et forrygende hvidt porcelænsjuletræ,
sådan et man kan sætte et fyrfadslys ind under, så der kommer lys ud af stjernehuller.
Det står på prøve i værkstedet,
hvis det falder i min nåde,
får det lov at komme ind og sætte lidt tamtam i flokken af Kählertræer:).



4 kommentarer:

  1. Smuk adventskrans. Jeg er nok mere til det enkle end til tamtam.
    Det er da spændende, hvad de to nisser kan finde på af narrestreger.

    SvarSlet
  2. Jeg er vist et miks, og endnu har jeg ikke lyst til at finde julekassserne frem.
    Jeg er vild med din adventskrans og dit vindue :-)

    SvarSlet
  3. Skøn og enkel adventskrans, som hænger der og svæver over vandene, eller måske mellem skyer og stjerner....smukt
    stine:)

    SvarSlet
  4. Jamen jeg må jo nok også erkende at det går i den retning med mig Eva. Men mon ikke der er lidt tamtam tilbage.
    De dersens nisser er et blandet bekendtskab, de har været her de seneste 15 år.
    "Nogen" i husstanden har aftalt med dem at de også kommer i år.
    Heldigvis er de ved at være gamle og knap så opmærksomhedskrævende;)))

    Mine kasser får også lov at stå lidt endnu Lene.
    Jeg er helt sikker på at der nok skal snige sig en del op derfra i løbet af december.

    Tusind tak Stine.
    Jeg er også blevet glad for den.
    Jeg var igennem et par forsøg før det lykkes.

    SvarSlet