Mariendal på den smukke solbeskinnede frostmorgen.
Hvor bliver jeg glad helt ned i tæerne af at være i disse maleriske omgivelser.
I dag har jeg lyttet til en tørret abrikos.
Jeg kunne ikke høre den, for jeg kom til at sprutte af grin, så det var liiige før jeg var blevet sat udenfor døren.
Det er jo så heldigvis svært at blive når man sidder udendørs.
Abrikoslytningen var en del af en øvelse i første Mindfulness-session.
Meningen var god nok, men latterboblerne kunne ikke sluges, selvom jeg prøvede for ikke at forstyrre de andre.
Åh gud, Hanne, hvad sagde den? Hvis den ellers kunne snakke! Nå, det er tanken, der tæller.
SvarSletDen sagde HELDIGVIS ingenting Sifka.
SvarSletSå det var ikke meningen, man skulle grine? :D - men smukt sted...
SvarSletHa, det får alle fordommene om skøre kurser til at blusse op ;-) men det lyder resten af programmet ikke til at være.
SvarSletDet var smukt derude i morges, med eller uden abrikos.
SvarSletNu er det mest bare mørkt -
som en sveske...
Jeg håber ikke, det er symptomatisk for resten af kurset. Det ville jeg ikke kunne tage alvorligt. Lytte til en abrikos........,- du godeste.
SvarSletMen hvor er der pænt.
Jeg har lyttet til en rosin, på selvsamme type kursus- mindfullnes.
SvarSletMin rosin grinede og sagde pruttelyde. ;)
Eller var det mig ???
SvarSletJeg kunne ialtfald ikke la´være Anonym.
SvarSletDet er et pragtfuldt sted.
Der er momenter hvor man slet ikke skal tænke for meget over, hvordan det ser ud, hvis man står udenfor og kigger på Lene.
Men sk.... være med hvordan det ser ud, så længe det er meningsfyldt og hjælper os der har brug for det.
SÅ smukt Anne. Det kunne selv hende, der ikke kunne høre abrikosen, se. Så helt døv overfor mine omgivelser er jeg ikke;))
Det er et rigtig godt forløb Eva.
Abrikoslytningen var en del af en øvelse der indgår i Mindfulness-kurset.
Jamen det var sørme også kun fordi der ikke var flere rosiner, at vi måtte lytte til abrikoser Marianne.
Jeg spruttede af grin. Jeg fes ikke ;)))