En dejlig dag sammen med la familia
Masser af dejlig mor-mad og
faderlig omsorg.
Søstre, svogre, nevøer og niecer
lune deller og latter
knitrende strikkepinde
snikke snakke snikke snakke
snolder og store klejner
kortspil og julekortlæsning
Alt overvåget af de tre skønne konger
som er dejlig barndoms julepynt
Jeg har pakket Pippi, Kling&Klang, Tommy og Annika
ind i julepapir og silkebånd rigtig mange gange i eftermiddag.
Nevø Noah er vild med Pippi og pakker der kan pakkes ud.
Nu er vi hjemme i hulen igen.
Efter en knitrende kold tur med hundebassen
har jeg skruet mig ned i sofaen.
Og jeg agter ikke at flytte mig andre steder end ind under dynen.
Morgendagen er uden julefestivitas
udover den fest vi selv vrider ud af endnu er juleferiedag.
Lidt postkortsolnedgang fra gårsdagens hundetur
Nostalgi, nostalgi. De tre hellige konger havde vi også i mit barndomshjem, men jeg har ikke set dem siden. Sikke et hyggeligt gensyn!
SvarSletHvor lyder det dejligt - det hele.
SvarSletOg hvor er du en god moster der pakker ind og pakker ind til lille Noah.
Rigtig god mandag til dig og dine:-)
Dejlige billeder og ord, lige som en julekomsammen skal være :-)
SvarSletOg vi skal helt sikkert have fundet en dag til sammenkomst :-)
Jeg skal jo til Århus på diplommodul til marts :-)
De har også været en del af min jul i mange herrens år Eva.
SvarSletNu er de vel nærmest lidt trendy igen;)
Jeg var jo heldigvis i træning efter gaveindpakningen op til jul Laila, så Noah var godt tilfreds med mosterpakkerne;)
Det var en hyggelig dag hvor mine forældre kunne melde "reden fuld".
De nyder når vi allesammen er hjemme, men jeg tror også de nyder freden når vi drager af igen.
Vi mødes sammen med foråret Lene.
Jeg købte lige en enkelt af kongerne i en genbrugs lillejuleaften.
SvarSletDer var kun den og ikke andet kongeligt.
Figurerne havde vi også i mit barndomshjem, og også nisser fra samme "firma". Et par store af slagsen, der stod med armene ud til siden, så der kunne sættes juletræslys i.
Har du mon mulighed for at tjekke under bunden af dem, så vi kan blive lidt klogere på producent?
Jeg ville nemlig elske at finde nogen og det er altid lettere med et navn at søge efter...