lørdag den 18. december 2010

Sneet inde


Jeg er sneet en lille smule inde i værkstedet.
For en time siden gik jeg herover i sandaler.
Det var så ualmindeligt nissesnoskedumt.
Det er absolut ikke sandalfarbart mere.



Men skidt pyt, jeg hygger mig
og der er tørre sokker indenfor rækkevidde.
Der er en rest kernelæder der kan vrides endnu en variant af mine stjerner ud af.
Der er julegaver der skal syes færdig.
Der er noget smækkerlækkert rulam der ligger og lokker til tryk og vestesyning.



Jeg har fået de fine hjorte i en før-julegave.
De skal være med til at pynte julebordet.
Vi bliver 12 til juleaften, så bordet bliver langt.
Jeg holder af at dække smukt op med al arvesølvet og masser af lys og grønt.
Inden jeg kommer så langt, er der lige disciplinen strygning af 6 meter nyvasket hørdug
Dugen skal danne bunden i den fine borddækning.
Med en god bøg* i ørerne og lidt strygebrætsmeditation
*Det er altså ikke fordi jeg har for vane at drikke mig en kæp i øret inden jeg stryger,
der skulle selvfølgelig stå bog;))
får den det glatte lag og bliver rullet op på et paprør,
så er den fiks og færdig klar til at blive rullet henover julebordet. 

1 kommentar:

  1. Det lyder som de dejligste indesneningshyggerier, du har gang i :)
    God lørdag til dig, klem

    SvarSlet