Efter lidt tilløb vovede jeg mig ud i dagslys med min nye hue.
Forsøger at overvinde min hue-fobi.
Der var ingen der kastede sig på stranden af grin, eller hev huen af mit hoved.
Den var lun og god mod vinden.
Jeg vil ikke sige jeg følte mig tilpas med den på, men jeg gjorde det.
Huen hedder vistnok en Mary-hue.
Jeg er altså ikke helt klar over, om det er fordi den er båret royalt, eller om det bare er et navn.
Helt tilpas og hjemme er jeg til gengæld i den grå poncho.
Freestyle-strik i 2 tråde højlandsuld.
Prikken over i-et er de to skindknapper, der titter frem når den smyger sig om hals og skuldre.
Jullen vil gerne have en hue til sit hattehoved.
Der blev slået masker op som akkompagnement til guldkampen.
Jeg talte forkert et par gange, så det blev ikke mange omgange jeg nåede.
Selvom jeg egentlig slet ikke er til sport i fjernsynet, blev jeg alligevel grebet af spændingen,
så strikketøjet gled ned i skødet,
mens jeg heppede med resten af familien.
Du ser da rasende godt ud, læs: du ligner alle os andre med huer på
SvarSlet;-)
Og hvad skulle der så være i vejen med dig og huer?
SvarSletKronprinsessen bærer en hue i lignende facon på flere billeder, og hun ligner også en med hue på, kan jeg berette.
God mandag.
Du behøver ikke se så alvorlig ud, den sidder som den skal:-)
SvarSletNu forstår jeg godt hvad du mener...jeg har nemlig i mange år haft det ligesom dig: "Huefobi" Men de sidste par år har jeg haft hue på, fordi det har været så forbandet koldt...nu synes jeg ikke det ser så slemt ud med mig og hue...og jeg synes heller ikke det ser fjollet ud med dig og hue...Hav en god mandag!
SvarSletDu ser ganske glimrende ud med hue på, og så er det jo rart at kunne holde ørerne varme
SvarSletHue-Hanne kalder de hende :)))
SvarSletTak tøser for de opmuntrende kommentarer til min hue-terapi;))