mandag den 14. november 2011

Træk vejret dybt




Min mandag morgen var mandagsmulet.
Energien var trukket godt og grundig ud af mig i weekenden.
Smukkehunden og jeg skulle igen igen til Doktor Dyr.
Da vi landede herhjemme i hulen igen, med besked om bedring og frisk hund forude,
tog det lille mandagsmonster et fast greb i nakken af mig.
Tankerne trak mig rundt i manegen.
Tung og træt krøb jeg i sofaen med strikketøj, fjernbetjening og et krus te.
Trak vejret dybt og lod roen falde over mig.
Den faldt så tungt at jeg snorksov et par timer.
Det var lige det der skulle til.
Energien boblede og hele verden og dens udfordringer så anderledes overvindelige ud, da jeg vågnede.
Mens jeg sov var der blevet drysset et fint lag husmoderlighed henover mig.
Meget klamt køleskab, ovn, vaskepulverskuffe i vaskemaskinen, køkkenskabe og viktualiehylder
fik det glatte lag og funkler nu rent og indbydende.
Støvsugeren har slubret enorme mængder nullermænd og andet godt i sig fra alle gulvene.
Der er nyluftede dyner og rent sengetøj i sengene.
Smukkehunden og jeg fejrede vores energiboost med en friskluftslækker tur til stranden.
Nu er jeg væltet omkuld i noget møbel med glad fornemmelse og vildt mange clementiner indeni.
Jullemusen og Yngstemand skal ud og spise og til musikfilmspremiere i aften.
Kæresten og jeg leger restaurant herhjemme.
Når engang vi gider.
Lige nu luner jeg mig i roen.

3 kommentarer:

  1. Hold da op for en mandag- og sikke et energiboost du lige fik fanget mens du hvilede- bare det var mig.:)

    SvarSlet
  2. Så dejlig læsning. Håber din tirsdag bliver lige så god :-)

    SvarSlet
  3. Det var en god følelse at mærke efter og gøre det der var bedst for mig lige der Marianne.

    Tak Lene.

    SvarSlet