onsdag den 2. november 2011

Velgørenhed for Tanzania og for Mutti



Jullen og Yngstemand har virkelig knoklet i dag.
Alle elever på Egå Gymnasium skulle tilbyde deres arbejdskraft for indsamling af penge til et skoleprojekt i Tanzania.
De to unge mennesker har meget lange arme.
De har fyldt traileren med haveaffald 4 gange.
Farmand har ageret chauffør til genbrugsstationen
hvor de har tømt traileren for haveaffald 4 gange.
Det er SÅ godt gået. 
Mutti er dem dybt taknemmelig.
Det er sådan et projekt der gang på gang på gang er blevet udskudt,
fordi jeg slet ikke kunne overskue det.
Mens de sled med greb og skovl,
niflede jeg rundt og fandt fine blade til endnu et julepyntetræsprojekt.
Bladene er nu lagt i pres og skal have et par dages tørretid, 
før jeg kan komme videre med planerne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar