onsdag den 17. februar 2010

5 fordele ved vintervejret

Der er forholdsvis rene gulve i hytten, fordi 1 stk BernerSennen slæber sne og ikke mudder med ind.

Det er OK at score de fedeste støvler på udsalg, fordi det stadig er helt vildt meget støvlevejr.

Det er umuligt at rydde op i garagen i sin vinterferie, fordi der ikke er plads til alt skramlet for sne udenfor.

Det er nødvendigt at slæbe favnfulde af farvestrålende tulipaner med hjem, fordi de holder det sure humør ude af stuerne.

Det er rimeligt afgørende at spise godt og sødt, fordi man holder varmen bedre når man er lidt tyk.

Lyserød solnedgang med dino-kraner i baggrunden.

8 kommentarer:

  1. Jeg kan kun skrive under på alle 5, så må vinteren godt blive ved, lidt endnu:-)

    SvarSlet
  2. Haha, jeg er også helt med de fem punkter, Hanne ;-)

    SvarSlet
  3. Sikke et dejligt billede. Det er så også en af fordelene, at man kan tage nogle dejlige skarpe billeder i det kolde vejr.

    Den med støvlerne havde jeg ikke lige tænkt på. Det kunne være, jeg skulle tage den op til overvejelse.

    Dejlig dag til dig:)

    SvarSlet
  4. Du har en skøn og sund måde at anskue livet på, Hanne! Her sidder jeg og smiler... og manden går og "tø-hø'er"...
    Hav en dejlig dag!
    -LisBethLys.

    SvarSlet
  5. Men foråret er altså på vej - min bernerbamse er ved at skifte til bikini.... Store totter af underuld flyver lystigt igennem stuerne...

    SvarSlet
  6. Jeps, man holder varmen meget bedre når man er lidt tyk...

    SvarSlet
  7. Ravheks - Jeg tror vinteren fortsætter et par dage endnu, så er der mere tid til at glæde sig til foråret.
    Madame - Hvis vinteren bliver ved længe endnu finder jeg nok på 5 mere:)
    Sifka - Tak foto-roserne.
    Jeg har spankuleret rundt i mine fine nye støvler hele dagen, uhmmm.
    Lisbeth - Dejligt at kunne være medvirkende årsag til at dagen starter med et smil på læben.
    Inge - Foråret er i den grad også under forberedelse her. Der er hundehår i, under og over alt!

    SvarSlet
  8. Hov Kirsten du var lige ploppet ind mens jeg skrev.
    Som du kan læse i det seneste indlæg, har jeg stabiliseret sulet med en dejlig kage.

    SvarSlet