Nyt år, nye lege

Januar i værkstedet er leg med nye ideer.
Eksperimenter og gaggede gangarter.
Plads til nye teknikker og frit valg på alle hylder.
Jeg har leget med silkemaling og viskelædertryk. En leg jeg slet ikke er færdig med endnu.

Historien om en pude der ville frem

I november lavede jeg de her fine "kryds og bolle"spil.

Spillepladen er skåret ud i lækker fed uld fra Kvadrat.

De strimler jeg skar af spillepladerne

var tæt på at ryge i skraldespanden,

men jeg fortrød og lagde bunken ind på hylden.

I dag skulle jeg lede efter noget helt andet,

i jagten faldt jeg atter over strimlerne

og glemte alt om hvad jeg ledte efter.

De strimler ville flettes,

det blev de så.

Ude på værkstedsdøren hænger en kaprifoliekrans med et par hulsten i.

En af hulstenen fik forleden en klat neonorange.

Der var lidt maling i den pensel jeg var på vej ind for at skylle ren,

og jeg kunne ikke dy mig for lige at sætte en klat på stenen.

Regnen har forsøgt at slette mine narrestreger, 

men neonorange er ikke sådan at skjule.

Den neonlysende klat inspirerede mig til hvad det uldne fletværk skulle bruges til.

Bunken af råhvid fed uld blev fundet frem.

En lille neonorange rest fra Falck-uniformsproduktion

passede nøjagtig bag fletværket.

2 uldne kvadrater blev klippet.

Den ene kvadrat blev rammen om fletværket.

Den anden kvadrat blev rammen om en "diskret" neonorange lynlås.

De to kvadrater blev lagt over hinanden.

I det ene hjørne blev der puffet et lille stykke orange refleksbånd ind.

Kvadraterne blev syet sammen og vendt.

En 50x50 monteringspude blev puttet indeni.

En lækker pude så dagens lys.

Nu er den flyttet ind i sofaen, til pynt og til at hvile mit hoved på, når jeg jeg lige skal nappe en lille lækkerlur.

Snip snap snude

historien om en pudefødsel er ude.

Tip tap tønde

en ny, om en grøn pude, kan begynde.

Morale:

Smid ALDRIG uldne strimler fra "kryds og bolle" spilleplader ud.

Rejsende i herre-ekvipering

Når turen i weekenden går til hovedstaden,

indeholder den også besøg hos min yndlings Herbert.

Dagen i dag har jeg holdt fri fra min AlbaBaby-sypind

og syet "privat".

En lille kollektion til den hippe stenbrodreng.

Den brune fløjlsanorak er bestilt af Herbert-mor, 

der mindes at have haft sådan en da hun selv var en lille pige.

Resten er digtet af mig.

Den uldne ternede anorak er syet i det lækreste uldne frakkestof,

købt for en slik i en genner.

Den grønne vest er syet ud af en gammel ulden herrepullover.

Det fine ternede uldne habitstof, også fra genbrug, er blevet til hipster-hængerrøv med stil.

Den blå hanefjed er pure-plastic, men jeg kunne slet ikke stå for mønstret, så knægten må have noget uld indenunder..

Næste syprojekt er efterårsjakke til bestyrerinden.

der ligger stof og ideer klar.

Diskret - nej

Det sarte orange tryk 

har fået modspil af pang-orange Falck-stof som jeg har fået af Karina.

En shopper som er til at få øje på.

God milde morgen maj

God milde maj morgen.

Nu tager vi sommerkjolerne på, os to.

Maj har valgt den fine med blå himmel og duftende syrener.

Jeg har syet mig en blå med svung og store lommer, den nupper jeg.

Blågrøn-snold

Efter en dejlig jobdag fyldt med mange mange meter kantebånd,

blundes der i solskinnet.

Jeg kom til at snolde på vejen hjem i dag.

Jeg skulle egentlig bare lige omkring og hente den orange lynlås.

Det lykkedes så ikke.

Min søde Kirsten i Stof&Stuff 

flåede denne blå-grønne skønherlighed ned fra hylden med kommentaren:

"Da jeg pakkede den her ud, tænkte jeg straks Hanne-stof" 

Det blev det så også, altså Hanne-stof.

Når mørket falder på vil jeg sætte saksen i det.

Inden da er der lige noget hund der skal traves og noget dejly Julle-mad der skal spises.

Hvad moder ønsker skal du få

I følge Ottos mor ønskede han sig helt vildt meget en kørepose til klapvognen.

Jeg forsøgte at lokke med noget vildt fint stjernestof jeg hittede i Stof og Stil.

Men mor ønskede sig elefanter som dem på Herberts Sleebee.

Udstyret med sparsomme mål på køretøjet kastede jeg mig ud i projektet.

Hvor fedt var det så lige at den passede tiptop perfekto til klapvognen.

Lokkeugle

For et halvt års tid siden,

proklamerede jeg synkront med den sure mand på P4.

"Nu gider vi fandenfløjtme ikke høre mere om den ugle"

Jeg havde syet SÅ mange ugler, at det faktisk slet ikke var sjovt længere.

Men min trofaste kunde Silke har lokket med mig.

Hun ville SÅ gerne eje et ugleomslag til A4-kinabøger, 

så en enkelt blågrøn ugle flyver nu fra reden.

Om et pufærme er jeg færdig

Lige om lidt er festskruddet klar,

 så Marie kan forvandle sig fra hip storbypige til 1700-tals købmandsdatter.

Det er skønt at få levet noget flæser og puf ud.

Det jeg glæder mig allermest til i 1700-tals ugen

er premieren på filmen om Karoline Mathilde og Struensee.

Jeg svælger gerne i historiske romaner med drama og kongerøgelse.

Lige den kærlighedsaffære har jeg læst i mange varianter.

Nu ser jeg frem til historien i billeder.

I morgen kommer frøken Marie og prøver stadsen,

mon ikke jeg kan lokke hende til at posere lidt, 

så der kan komme kjole med indhold her på kanalen.

Jabadabaduuuuu....

Dagens scoop i genbrugsbutikken

2 x 2.5m twill  med fantastiske tern og mønstre.

At betale 20,-

Der er SÅ meget fedt børnetøj i de 2 stykker stof.

Til min egen lille hipster

Otto´s hængerøvsbukser inspirerede til en kæk anorak der matcher ternene.

Den er syet i olivengrønt kogt uld.

Bukserne er syet i en uld-viscose blanding.

Tråd, rib, knapper og elastikeffekter er i neon-orange

Mønstrene har jeg selv konstrueret, stærkt inspireret af det fine børnetøj fra 

Ladymarmalade

Kalendergaver i januar

En gang i november eller december købte jeg en stak 2012 kalendere i Tiger.

De blev gemt og glemt.

I går fangede de mit øje der oppe øverst på reolen.

Hvis de skal finde anvendelse til det de er beregnet til, 

er det nu der skal handles.

Jeg mikser farver, stof og tryk til kalenderomslag.

Hvis du endnu ikke har 2012-kalenderen i hus, så hold øje her.

Jeg laver kalendergaveleg i løbet af ugen.

Tre på stribe

Det er lidt som at lægge puslespil at lave stjernepuderne.

Udvælgelsen af farvesammensætning.

Først ved at lægge stoffet op side om side, så klippes delene og lægges op.

Det der så oplagt ud i første farveoplæg holder måske ikke alligevel.

Der pusles indtil det ønskede udtryk indfinder sig.

Der er indbygget lidt værkstedsmotion i syningen.

Hver søm skal presses før delen kan syes sammen med sin makker.

Så jeg traver frem og tilbage mellem symaskine og strygebræt.

Der er med vilje en vis afstand mellem de to stationer, for at forebygge ekstrem bred bag på syersken.

Nu er der ikke flere puder på programmet.

Materialerne til de næste gaveprojekter ligger klar.

Skind og uldfleece i bunker.

Sammen og hver for sig.

Isbryderen tjekker ud og frådser i farver

Efter en længe tiltrængt oprydning og rengøring af vores dybfryser,

kan jeg pudse den husmoderlige glorie og lege.

Der er dømt farve- og pudeleg resten af eftermiddagen.

Puder skal syes og pakker skal pakkes.