søndag den 7. april 2013

Tak for hjælpen












Det krævede en dyb indånding at udgive det forrige indlæg.
Nu sidder jeg med en følelse af taknemmelighed og lapper alle de søde kommentarer i mig.
Facebook venner har gladeligt delt budskabet,
og jeg har fået pustet nyt liv i den lidt trætte jobsøgningsmuskel.
Har fået håb og positiv forventning på banen igen.

Det er temmelig fast arbejde at søge job.
Der er dage hvor gejsten og troen på egen duelighed er til 
at gribe telefonen 
og kækt ringe rundt til vildt fremmede mennesker 
og forsøge at få dem overbevist om at de mangler mig.
Der er dage hvor energien er lavtgående og hvor det kun bliver til at trække trawl på jobsider. 
Der er dage hvor spørgsmål om hvordan det går med jobsøgningen
besvares med optimistiske opremsninger af indsatsen.
Der er dage hvor spørgsmålene og de gode råd, 
får det til at stramme sammen i halsen 
og resulterer i tudevoren selvmedlidenhed og i snigende tvivl på om indsatsen nu også er optimal.
Der er jo arbejde til dem der vil arbejde.

Og så er dage hvor det er søndag og hviledag.
Søndag hvor der tages luft ind og mobiliseres energi til en ny uges jobsøgningsjob
Sådan en søndag hvor jeg beslutter at holde fri og fede den med streger, strik, solskin og slendrian.
Uhmmm i dag er det søndag.

8 kommentarer:

  1. God søndag ti dig og held og lykke med jobsøgningen!

    SvarSlet
  2. Jeg ELSKEDE dit sidste indlæg!!! Synes du er sej - hele vejen igennem (men tænkte at min kommentar nok druknede i andres...?!Egentlig burde jeg vil vide bedre, for jeg bliver ligeledes glad for hver en hilsen - og mit sidste indlæg var osse et af dem der lige krævede en go' dyb vejrtrækning - du ka jo læse, hvis du har lyst Hanne :-) http://gallerilarsen.blogspot.dk/2013/04/noget-om-hvorfor-et-billede-gav-mig.html

    Og så faldt jeg over sætningen; "der er jo arbejde til dem der vil..." Sådan tror jeg holdningen var engang. Tror ikke det er sådan længere... der er rift om arbejdet og de fleste ved det er sådan. Og når man så oveni hatten skal have flex job så KAN det altså være ekstra svært (er selv ex-flex'er :-) :-))

    Du har SÅ meget at byde ind med - det lykkes, det er jeg sikker på, og jeg ønsker dig alt muloig held og lykke Hanne!!! Og en rigtig dejlig søndag med dine streger og andet...

    SvarSlet
  3. Lige pludselig så er det helt rigtige der .... husk at nyde tiden ind i mellem også ;0)
    go søndag til dig

    SvarSlet
  4. Du er fandme sej Hanne!!
    Kh. Stine

    SvarSlet
  5. Uhhhh håber snart du finder et job. Selv skal jeg igang nu her om 1/2 år med at søge Jobs, når jeg bliver færdiguddanet så håber da på, at det ser lidt lysere ud til den tid.

    SvarSlet
  6. Det lyder dejligt at jungletrommerne er i gang.....krydser fingre! Det ville være fantastisk :-)
    Nyd din søndag

    SvarSlet
  7. Uha hvor jeg føler med dig Hanne og for den sags skyld med alle, der er ledige og skal søge job - ikke nok med at der skal sendes mange ansøgninger, men der kommer også mange afslag, oveni skal man så høre om, at det er arbejde til dem, der il og sådan er det altså ikke, for der er rigtig rigtig mange om hvert et ledig job.
    Ja, jeg har selv været der og ved, hvad du skriver om.

    Jeg synes iøvrigt, det var en rigtig flot beskrivelse, du har lavet af dig selv og tænkte, at det var da genialt til uopfordret ansøgninger.

    SvarSlet
  8. Synes dit indlæg var så fedt, og så modigt at smide ud... Sad og overvejede om jeg skulle forsøge det samme :-)

    Jeg er også ledig og er nået til et punkt, hvor man til tider hamre hovedet imod muren og tænker, kommer der nogensinde et job til mig. Skriver den ene ansøgning efter den andet.. Og synes også til tider at modet forsvinder og man bare ikke orker mere jobsøgning..

    Tror jeg vil lege det er søndag idag :-)

    held og lykke håber, at du snart finder noget....

    SvarSlet