torsdag den 29. oktober 2009

Sommerfuglene basker

Nu er hængepartierne udryddet et efter et.
Taskerne er pakket, og vi er klar start parat..
Drengene og hundebassen kommer til at savne os heeelt vildt når vi drager afsted.
Vi er spændte og sommerfuglene basker som over lavendlerne på en lun sommerdag.
Vejrudsigten siger p..regnvejr i Paris den ganske weekend, men paraplyer er da også klædelige og elegante:)))

tirsdag den 27. oktober 2009

Tju hej hvor det går

Nu skal Julie og jeg kun sove 2 gange mere før vi skal til Paris.
Det er skønt for vi glæder os rigtig rigtig meget.
Det er også en lille smule forfærdeligt, for jeg har en hulens masse der skal nåes inden flyet letter.
En syopgave der skal færdiggøres og afsendes.
Et syhold der skal starte op i morgen aften.
Noget tøj der skal vaskes.
Noget mønt der skal veksles.
Tasker der skal pakkes.
Arbejde der skal passes.
Søvn der skal soves.
Og hvad laver jeg så lige nu?
Jo jeg sidder jo her og blogger, laver lidt armbånd og nuller lige lidt med vovsen!
Måske jeg lige skulle stramme lidt op og komme ind over tjeklisten:))

søndag den 25. oktober 2009

Garnmangel eller garntrang

Inden weekenden besluttede jeg mig for at droppe udflugten til garnsalg i Kolding og Kreativ messe i Fredericia.
Jeg trængte til en lang og aftalefri weekend med plads til familie og hjemmeshygge.
Alligevel borede den lille orm der prøvede at overbevise mig om at jeg gik glip af goooode tilbud.
I eftermiddag kastede kæresten og jeg os over oprydning af arbejdsværelse. Et længe tiltrængt projekt som også indebar oprydning af fruens garn.
Garnoprydningen overbeviste mig om at jeg måske selv skulle overveje at proklamere et lagersalg.
JEG MANGLER IKKE GARN!
Forstå det nu endelig ikke som en melding om at jeg ikke agter at købe mere garn, men eventuelle nykøb kan altså ikke forklares med mangel, nærmere en ubændig trang til garn. Og det er jo noget helt andet:)))
Inspirationen jeg ikke fik med fra Fredericia må jeg finde rundt i blogverden. Der er helt sikkert indlæg om de spændende ting messen har budt på.

Pletskuds-taske

Nu er filte-grejet ryddet væk for en stund.
Jeg har syet tasker.
En grøn taske med en ugle på. Ugle og taske er allerede er fløjet hjemme fra.
Denne "pletskuds"taske opstod da en bunke skindrester lå ovenpå den sort/hvide stofrest.
Pludselig var ideen der, jeg greb den i luften og ploppede skindboblerne på.
Da solen overmandede den regnfulde formiddag lokkede det lune vejr mig ud af værkstedet.
1 1/2 times rask trav og frisk luft til både fruen og hundebassen, uhmmm det var bare så dejligt.