Flittige hænder og en hunderæd hund

I sidste uge bagte Kasper og Julie jødekager.
Sprøde og lækre og noget man godt kunne prale af overfor bedstemor, som ellers er julesmåkagebageren her i familien.
Bedste var vældig imponeret da hun hørte om projektet i telefonen, og hun blev lovet alle dem hun kunne spise juleaften.
I går ville jeg lige nupse en enkelt til en kop te, men ak, det rungede fælt i kagedåsen. Den var faktisk ganske tom!
Så hertil aften var de unge mennesker igang igen, for de har jo lovet bedste jødekager til jul.
Nu står der atter 2 dåser sprøde og velduftende kager. Med oparbejdelse af en smule mådehold, kan vi forhåbentlig ikke nå at få dem guffet i os inden juleaften:)
Mens der blev stukket hjerter ud i den ene del af køkkenet, klistrede jeg med havregrynskugler ved det andet bord. Havregrynskugler er et must i knas og godteafdelingen af vores juleaften.

Luka elsker sne.
Hun bliver som en kåd teenagehund når hun får lov at tonse rundt ude i haven.
Sne i sammenpresset og mere skulpturel form er så IKKE lige hendes favorit.
Mens vi spiste aftensmad, stillede hun sig hen til havedøren og begyndte at knurre.
Vi blev meget forundrede, for hun knurrer ellers aldrig af noget.
MEN der stod en fremmed og meget kold mand ude på terrassen.
Han må have set meget farlig og skummel ud i Lukas øjne, denne afskyelige snemand.
Da døren blev åbnet, listede Luka meget forsigtigt, og med halen mellem benene, hen for at snuse og undersøge.
Flere gange i løbet af aftenen har hun været henne for at tjekke om han var der endnu.