søndag den 21. marts 2010

LANGSOM og laaangsom


En søndags solstråle faldt smukt ind på perlehyacinterne.


Det farveglade Woodland-tørklæde nydes, flowerbedgarnets farveskift gør mig glad og lokker til liige en eller tre pind mere hen til næste farve. 

Store huse og små bitte huse. Jeg glæder mig til at bygge en taske med et mix af disse 2 stoffer.


Mine forældres smukke bornholmerur, arvet fra mine bedsteforældre, som har arvet det fra deres forældre.
Lyden af det knirkende gamle urværk er beroligende og tryg.
Se bare mine 2 små pus, som virkelig slapper af når de er hjemme hos bedstefar og bedstemor:)
Der blev hundehvalpesovet i sofaen, trygt og godt med bornholmertik-tak, TV-håndbold, småsnak og strikkepindeklikken som sød baggrundsmusik.

Den beroligende bornholmerlyd skulle jeg have haft med mig i går.
Jeg kunne ALDRIG frivilligt finde på at drage i f.eks Ikea lørdag formiddag.
Efter igår er der tilføjet en destination mere til denne ALDRIG-liste: Stof og Stil
Ganske frivilligt og fro drog jeg afsted for at hente stof til gardiner til yngstemands dragehule.
Der var kun ganske få ledige p-pladser, allerede der burde jeg have lugtet lunten, men nej jeg udstyrede mig med indkøbsvogn og messede mantraet: Jeg har gooood tid".
Der blev puffet og skubbet med de tungt lastede vogne fyldt med stofruller og børn der ikke led i stilhed.
Da jeg havde fået samlet det fornødne plus det løse, begyndte jeg at kredse om klippebordene for at udse mig køen med de lettest lastede vogne.
Jeg stillede mig i køen og forsøgte at skabe min egen lille boble, hvor jeg bare skulle trække vejret dybt og gå i dvale til det blev min tur.
Foran mig blev 2 kvinder med 3 ruller stof ekspederet. Det kunne da ikke tage lang tid!
Jo det kunne tage rigtig lang tid, for de damer havde ikke lige brugt ventetiden på at forholde sig til hvor meget de skulle have klippet af rullerne.
Der blev ivrigt diskuteret ærmelængder og plus/minus 25 cm.
Da vi var lige ved at lande på plus 25 cm, blev de i tvivl om farven, og var liiige nede ved hylden for at hente nuancen et nummer lysere.
Valget faldt langt om længe på den farve de var startet med. Men hvor meget var det nu de var blevet enige om de skulle bruge.....
Min boble var forlængst bristet og mit rolige og sindige bondepigevæsen ville kunne peake ethvert blodtryksapperat.
Bag mig stod en venligt udseende kvinde med sølle to ruller stof mod mine 6 ruller.
Jeg tænkte at med godt skal mindre gode episoder fordrives, så jeg tilbød smilende at hun lige smuttede foran mig, og i en fart fik klippet hvad hun skulle bruge.
Hun skulle som end kun lige have 25 cm af hver. Der skulle nye gardiner i sommerhuset, så hun skulle have lidt farveprøver med.
Men hun ville da også frygtelig gerne vide om de valgte stoffer var på lager i større mængder.
Det tog så lige 10 minutter at finde ud af det.
SÅ blev det min tur. Da det hele var klippet af og pakket i vognen, gik turen rask videre til: KØEN VED KASSEN;)
Mens jeg drog kortet gennem kortterminalen faldt mit blik på det smukkeste stykke stof i hænderne på hende der stod bag mig......
MEN jeg magtede altså ikke en tur mere, tror jeg tjekker det i netbutikken:)

5 kommentarer:

  1. Hold da liiige op for en tur. Jeg har selv en Ikeatur på bedding, men det bliver først om en uges tid, hvor to ugers ferie ligger og venter.

    SvarSlet
  2. Jeg overvejede faktisk Ikea på hjemvejen. Det ville jo være ren barnemad ovenpå "damerne";))

    SvarSlet
  3. Det kan være stressende å stå i kø...

    Så flott garn du strikker med :) Stoffet er også fint!

    SvarSlet
  4. Det var nok meget godt du ikke tog i IKEA på hjemturen for jeg er ikke sikker på at dit BT. ville ha ku klaret en tur mere af samme slags kø ;-)

    Flot tørklæde i skønne farver.

    Afslappende ser de da ud de kære 2 "små".

    SvarSlet
  5. Lange køer (hader dem), kan bedre lide dem der siger Muhhh og giver mælk (fnis...).

    Skønne billeder - intet mindre og dit garn, suk hvor er det lækkert ;-)

    SvarSlet