mandag den 25. oktober 2010

Ideer til de pyntesyge





Jeg har ryddet op i en million.milliard billeder på min computer i dag.
Under oprydningen fandt jeg en fin lille mappe med genbrugs-decemberpynt.
Forrige år havde jeg et par workshops med fremstilling af julepynt i genbrugsmaterialer.
Selvom det sleeeet ikke er juletid endnu, 
deler jeg lige en lille håndfuld af ideer ud til julepynt-hungrende læsere.
Ideerne her synes jeg egentlig heller ikke er mere julede,
end at de godt kan dingle i stuen både før og efter jul.

Englen øverst til venstre er lavet af en lysekroneprisme, en hæklet serviet og vingerne er af håndlavet papir.

Englen øverst til højre er lavet af et stykke drivtømmer, filtede stykker til vinger, foliebakke til ansigt og kobbertråd til glorie.

Juletræet nederst til venstre er lavet af tørrede æblegrene som er klippet i passende stykker og surret sammen med blomstertråd. Julepynten på træet er gamle knapper som er limet på med limpistol.

Englen nederst til højre er lavet af en tomatpure-dåse, hjørnerne af en foliebakke og en vinprop.

God fornøjelse, hvis du selv har fået lyst til at lave genbrugs-decemberpynt.




4 kommentarer:

  1. Tak for genbrugsjulepynt ideer...

    SvarSlet
  2. Så, nu er jeg opdateret igen. Dine ugler og den lille tykke nissemand er skønne. Og så har din hund snuppet Mozarts øjne. Tænk, hvis de kunne mødes en dag:-)
    Dine genbrugsting er lige min stil. Endnu engang tak for din gavmildhed. Du får virkelig gang i min slumrende kreativitet.
    Rigtig god tirsdag:-)

    SvarSlet
  3. Dine genbrugs juleting er præcis så 'ikke julede', som jeg kan li' dem ;)....især dåse-englen....tak for idéen, Hanne!

    SvarSlet
  4. Det var så lidt Kirsten. God fornøjelse.

    Mozart og Luka mødes helt sikkert en dag Laila.Jeg håber de inviterer os to med:)

    Velbekom Anette.
    Dåse-engel haha....

    SvarSlet