Små skridt

Der er bedring at spore.

Jeg er rykket fra level:

seng, nedrullede gardiner og skodfjernsyn

til level:

Små mundrette stykker frugt, strik og glittede magasiner.

Energibarometeret har været helt og aldeles nede og slikke bunden, men er støt og roligt for opadgående.

Luka har travet mig en tur rundt i kvarteret i eftermiddag.

Hun i fuldt firspring med snuden begravet i den nyfaldne sne.

Jeg kom stavrende bagefter på skvattede ben og med  febril sved på overlæben.

Åhhh som den friske luft gjorde mig godt,

nu er jeg træt på den gode frisk lufts-måde og napper en lur på divaneseren.

PS.

Det går også fremad med drengene, med små skridt forstås...