søndag den 30. marts 2008

Skal det være så firkantet

Mine eksperimenter med firkanter som flerdimensionel dekoration er mundet ud i denne taske.
Den er meeeget firkantet, men egentlig kan jeg godt li´det lidt stramme udtryk. Den er formentlig ikke stabiliseret nok til at kunne holde formen, når der kommer noget i den. Men ubrugt og nypresset er der styr på formerne.

Styr på de flyvske ideer

For nogen tid siden broderede jeg et lille flyvsk pigebarn. Hende faldt jeg over igen igår.

Nu danser hun udenpå et omslag til min notesbog. Hun er sikkert ikke til megen hjælp, når det kommer til at holde på de flyvske ideer, men jeg har nu tænkt mig at gemme dem bag hendes ryg.
Der er vist gået forår i mig, de kreative ideer bobler frem, så jeg er helt bekymret for hvornår jeg skal få dem alle prøvet af.
Så er det jo godt at jeg kan putte dem i skitsebogen til bedre tider.
I næste weekend skal jeg på kursus hos hende her. Det glæder jeg mig helt vildt til. der kommer der helt sikkert mange flere nye ideer der vil realiseres.

mandag den 24. marts 2008

Påskens projekter

Jeg har eksperimenteret med firkanter og cirkler.
Jeg har leget med lukninger i læder.
Jeg har nydt de franske anemoner.
Jeg har strikket mig til et skønt uldent sjal.
Jeg har fine babyting på pindene.
Jeg har tryllet med maling og indretning på prinsessens værelse.
Jeg har været sammen med hele min dejlige familie.
Jeg har lavet "femårsplan" for konfirmationsfesten.

Prinsessen danser

Lilly kom an vi klarede det selv. En smuk Hanne og Julie-model.
Posted by Picasa

lørdag den 22. marts 2008

Forårstaske

Gårsdagens kreative leg i værkstedet, blev til denne taske med tryk og broderi på flappen. Størrelsen og faconen på tasken blev rigtig god, så der er basis for flere spændende udgaver efter samme skabelon. Idag tumler jeg med noget flerdimensionelt, foto følger når det er muligt at se hvad det bliver til:)

Mor mor der står en mand ude på trappen!!!!

Jeg er blevet påskeglad

Jeg har fået "pip".
To søde og fjollede æggevarmer-høns fra Stine Flora.
De er rigtig skønne og vil pynte på morgenbordet.
Tak for gaven Stine.

Påske nu i hvidt

Hov hvad er nu det... Bedst som forårsstemningen havde sneget sig ind og overtaget det hele, vælter det ned med sne og en ædende kulde. Luka, der ellers som en ægte berner eeeeelsker sne, synes at det er koldt og vådt. Hun har indtil videre ikke skullet være ude længere tid end det tog at snige sig langs husmuren om i haven for hurtigt at tisse og så ind i sofavarmen igen. Hun er iøvrigt ikke i kridthuset hos gemalen, ved 7-tiden stiller hun sig ved siden af sengen og insisterer på at han skal stå op for hun skal ud. I samme øjeblik han stiger ud af sengen, kravler hun op og lægger sig godt til rette for at sove sin "morgen-skønhedssøvn" sammen med "mor". Nu har det stået på i flere dage, og hvem er egentlig den klogeste!!

mandag den 17. marts 2008

Påsken fyldt op

En oprydning på teenageværelset satte pludselig gang i et større projekt.
Julies værelse er tømt og vi har malet hele dagen. Ideerne til den videre makeover popper hele tiden op, så lur mig om det ikke ender med at jeg også skal i Ikea inden helligdagene, uuaaagh.
Fredag og lørdag er afsat til inspiration og fordybelse i værkstedet sammen med en god veninde.
Vi nyder at sætte hinanden stævne og bare lade humør, materialer og dagen bestemme hvad vi skal arbejde med.
Jeg holder meget af at ping-ponge i den kreative proces. Skønt at gribe ideerne i luften og sammen eksperimentere.

torsdag den 13. marts 2008

Baglænsstrikning og matematik

Julie har bedt om at have mor på sidelinien mens hun knokler med matematikopgaverne. Så her sidder vi side om side med kaffe/kakao i krusene. Jeg var så vidtløftig, at jeg troede jeg kunne mønsterrapporten i hovedet. Det kunne jeg ikke, så nu strikkes der baglæns. En for en løftes maskerne af, jeg har ikke nerver til at pille 250 masker af pinden og tro på at jeg får dem samlet rigtig op efter optrævlingen. Det er nu ligegodt sjovere at strikke fremad, men nu er jeg også snart klar til fremad gear igen. Når vi er færdige med masker og matematik vil vi pumpe hundebassen og tage en aftenvandring over efter brormand der er til bålaften og livestratego.

mandag den 10. marts 2008

Forårsglimt

I formiddags sad jeg og sugede sol og fuglefløjt lige der på min forårs-yndlingsplads hvor der altid er læ og godt. Det var sådan en stund hvor man måske alligevel begynder at kunne forestille sig at den grå kropskulør bliver gylden efterhånden som solen får mere og mere magt.
Posted by Picasa

Skønne blomster, æg og rabarber.

Jeg har filtet påskeæg. Fyldt værkstedet med tulipaner og ranunkler. Købt ind til sommerdrømmene.
Posted by Picasa

Her kommer mutter med kost og med spand...

Jeg tror jeg har fået lidt forårskuller. Hunden er børstet og badet, bryggerset skinner og alt står i snorlige rækker. Om det så er den der skuffe under komfuret, så er den rengjort... En lille uge hvor jeg har været total indisponibel pga. hold i ryggen, har givet mig et overskud af energi der kommer ud som rengøring, og det er absolut ikke nogen skade til skulle jeg hilse og sige.... Udenfor pipler det frem, så næste indsatsområde er haven. Uhm jeg glæder mig.