Investor i arbejdsglæde

Som beskrevet i sidste indlæg, er jeg rigtig ked af,

 at jeg ikke fik flikket mig et flex-job sammen hos AlbaBaby.

Siden jeg stress og depressionsramt forlod arbejdsmarkedet har jeg ofte tvivlet på om jeg min nogensinde blev rigtig arbejdsduelig igen.

Lige indtil jeg ved at tilfælde dumpede ned i AlbaBaby.

Jeg var forundret,

mig der altid har kviet mig ved at lave mere end en af hver model,

jeg sad pludselig og var vældig fornøjet ved at sy 30 par identiske selebukser.

Her var noget hvor jeg kunne håndværket,

noget hvor jeg ikke skulle relatere til andre end de øvrige i firmaet.

Her blev tvivlen sendt på porten og troen på min arbejdsduelighed blomstrede.

Flexjob hænger ikke og flagrer på træerne.

Dem skal man selv ud og gøde jorden til,

gi´den en skalle og håbe på at der kan bone et job ud i den anden ende.

Albatøserne og jeg har gødet jorden, givet den en skalle og så lige en mere,

men desværre var afsætningen af den Handmadekollektion jeg syede,

 ikke tilstrækkelig til at kunne dække min løn ind.

Jeg oplever på ingen måde at jeg har været udnyttet som gratis arbejdskraft.

Jeg har oplevet det halve år som min investering i at finde et ideelt flexjob.

Jeg har haft det som en fisk i vand.

Hver eneste dag  har jeg glædet mig til at komme på arbejde,

og har oplevet glæden ved at arbejdsglæde genererer energi og overskud til også at kunne få min hverdag herhjemme til at hænge sammen.

Jeg har nydt at bruge min fritid på at lave Djohanne-modeller.

Her kunne jeg dvæle ved detaljen og fitle med egne finurligheder.

Jeg er helt sikker på at den dag AlbaBaby vejrer morgenluft for en nysatsning på Handmade,

så bliver jeg inviteret med igen.

Det bliver knaldhamrende svært at finde nye græsgange der kan hamle op med AlbaBaby,

men selvfølgelig findes de et eller andet sted,

Jeg strammer kysen og leder med lys og lygte.

Ikke som gratis arbejdskraft, men som investor i mit fremtidige arbejdsliv.

Lys

Pheww.... 

På sådan en dag, hvor det viser sig at

et halvt års ihærdig praktik

alligevel ikke ender med ansættelse i flexjob,

er det dælendulme godt at have et lyst sind,

at  kunne overvinde trangen til at kravle under dynen og hyle

og istedet trave ud i den sidste stump eftermiddagssolskin og suge lys til sig.

Godt at kunne trøstekøbe fine Kähler-stager, som jeg egentlig ikke har råd til, 

men det bliver de jo heldigvis ikke mindre fine af.

Når jeg har fordøjet skuffelsen

må jeg op på hesten igen. 

Ud i den sparsomt bevoksede jobjungle,

for at finde en arbejdsgiver der kan se fidusen i at ansætte et fruentimmer som mig.

Jeg er lidt flosset i arbejdsevnen, men fuldt kampdygtig 15-20 timer om ugen.

Jeg er smækfuld af goé ideer og temmelig omgængelig,

så det må sgi´da lykkes før eller siden.

Men først vil jeg svælge lidt i tristessen og ha´lidt ondt af mig selv.

mens jeg tænder lys i smukke stager 

Rolig nu......

Fuld fart frem og alt for mange punkter på programmet,

bliver nu afløst af en uges slendrian 

i haven og i værkstedet.

Der skal bare lige luges lidt

og syes lidt kjole.

Læses bøger 

og strikkes tusindvis af masker.

det hele i et adstadigt tempo 

og med nærvær og nydelse i fokus.

Ravsle*

Jeg er i den grad bagud.

Bagud i orddyst med Jeanette.

Bagud i min kamp mod forkølelsen, 

slået helt ned under dynen med feber, snot, hoste og vederstyggelig ondt i hovedet.

Bagud med skrivning af ansøgning.

Bagud med hundeluftning. 

Lige nu ligger Smukkehunden i ske med mig, 

men mon ikke hun er frisk på en travetur med vikaren aka Jullen.

Jeg er derimod helt fremme i føreposition hvad angår:

selvmedlidenhed

nys og næsepudsning

febersøvn

lidt tegning

sjatlæsning

og ynkelighed

*Ravsle er en jysk betegnelse for at være lige præcis så sølle som jeg er nu:))  

Træk vejret dybt

Min mandag morgen var mandagsmulet.

Energien var trukket godt og grundig ud af mig i weekenden.

Smukkehunden og jeg skulle igen igen til Doktor Dyr.

Da vi landede herhjemme i hulen igen, med besked om bedring og frisk hund forude,

tog det lille mandagsmonster et fast greb i nakken af mig.

Tankerne trak mig rundt i manegen.

Tung og træt krøb jeg i sofaen med strikketøj, fjernbetjening og et krus te.

Trak vejret dybt og lod roen falde over mig.

Den faldt så tungt at jeg snorksov et par timer.

Det var lige det der skulle til.

Energien boblede og hele verden og dens udfordringer så anderledes overvindelige ud, da jeg vågnede.

Mens jeg sov var der blevet drysset et fint lag husmoderlighed henover mig.

Meget klamt køleskab, ovn, vaskepulverskuffe i vaskemaskinen, køkkenskabe og viktualiehylder

fik det glatte lag og funkler nu rent og indbydende.

Støvsugeren har slubret enorme mængder nullermænd og andet godt i sig fra alle gulvene.

Der er nyluftede dyner og rent sengetøj i sengene.

Smukkehunden og jeg fejrede vores energiboost med en friskluftslækker tur til stranden.

Nu er jeg væltet omkuld i noget møbel med glad fornemmelse og vildt mange clementiner indeni.

Jullemusen og Yngstemand skal ud og spise og til musikfilmspremiere i aften.

Kæresten og jeg leger restaurant herhjemme.

Når engang vi gider.

Lige nu luner jeg mig i roen.

Overtræt

Stille mandag morgen.

Stille mandag formiddag.

Stille mandag

Jeg strikker, sukker og samler energi til huse.

Søllehund og pylremor

Smukkehunden er skidtmads og jeg er pylremor.

En infektion raser i hundekroppen og gør hende slatten og sølle.

Ingen mad kan friste, stranden er for langt væk til energiniveauet,

det bliver kun til små bitte tisseture rundt på stierne.

Godt man kan finde en lun plads under arbejdsbordet

ligge trygt og godt 

mens "mor" klippe-klistrer juletut.

Bare en lille smule

En lillebitte smule ulden glæde i hjørnet af sofaen.

Ifølge aftale med fysioterapeuten:)

Afholdenhed

Jeg slap for strikke og hækleforbud fra fysioterapeuten.

Kæresten mener det kun kan skyldes, 

at han (fysioterapeuten) ikke havde fantasi til at forestille sig, 

at man kan hækle så meget at det resulterer i et hold i nakken.

Radbrækket og instrueret i øvelser der skal laves hver time,

sidder jeg nu her og forsøger at tøjle hæklelysten.

Jeg er ikke rigtig gangbar til havearbejde eller husmoderlighed,

og sidde stille er heller ikke godt.

Mon ikke jeg kan lokke Smukkehunden med på gode lange ture.

Frisk luft og rask trav er et OK alternativ til hækling, sådan lige for et par dage.

Han snakkede da egentlig ikke noget om symaskineræs...........

Smertestillende uldenhed - nakkedisse

Frem af gemmerne blev halet noget 

blødt og fint Noro-garn. 

Det er meget gammelt, aner ikke hvad det eksakt hedder eller består af.

Med hæklenål nr.5

dannedes en kreds af 76 luftmasker.

Lige tilpas så de kunne trækkes over hovedet uden at brillerne faldt af.

Rundt og rundt fik det med fastmasker i den bagerste kæde hele tiden.

I starten tog jeg lidt ind en gang imellem

I slutningen tog jeg lidt ud en gang imellem

Til sidst lavede jeg fluffer foroven og forneden.

De øverste med 3 luftmasker i hver

De nederste med 10 luftmasker i hver.

Nu har jeg den dejligste varme halsedisse

eller "nakkedisse".

Håber den suppleret med fysioterapi og Panodiler  får vredet holdet af min nakke.

Jeg er ikke sikker på at selve hæklingen er helbredende. 

Frygter faktisk lidt at fysioterapeuten kunne finde på at nedlægge decideret forbud.

Ikke noget kiggen over skulderen her

Jeg tøffer rundt og ligner Quasimodo,

med lune hvedekerner slænget om det ondeste hold i nakken.

For syvsytten det gør nas.

Jeg havde set frem til ihærdig vinterklargøring af haven,

men nu nøjes jeg med at gå rundt og nyde den sprøde luft, solskinnet og de smukke farver.

Det er jo egentlig ikke så ringe at nøjes med.

At være med eller ikke

Mandagsmøgdag

Melankoli og mistrøstighed

Der er et eller andet med mandage.

Når jeg ikke er med ude i virkeligheden,

bliver det så tydeligt sådan en mandag morgen, 

hvor resten af verden tager hul på aktiviteterne.

Mens jeg knoklede afsted på arbejde, 

drømte jeg ofte om at kunne trille om på den anden side og snorke videre sådan en mandag morgen.

Nu hvor jeg ikke kan meget andet, 

drømmer jeg om at springe ud af sengen og kaste mig over den nye uges udfordringer.

Det smukke efterår der pynter min have, bliver til forfald og mørke.

Æblerne der strutter på æbletræet spørger anklagende, hvorfor plukker du os ikke ned.

Godt det kun er mandag en gang om ugen.

Sidning

Jeg bimler rundt indeni en boble.

Træthed og tristhed er til at tage og føle på.

At sidde i kurvestolen under æbletræet

føles godt.

Så det gør jeg.

Ro i dimseskuffen

Jeg har rod og kaos indeni

men der er sgi´orden i dimserne.

Tænk hvis man kunne trække skuffen ud og lægge tilværelsen i fine små bunker.

3 ting

En stille og grå søndag formiddag der drypper og glimter

Skulle, kunne og burde hober sig op omkring mig,

de hvæser og vrisser,

de puffer og puster sig op.

Det er vist nu jeg skal trække mit nye våben,

listen.

På listen må der max. stå 3 ting,

resten kan ryge og rejse.

1. Ompotning af mit stormkæntrede oliventræ

2. Støvsugning med HØJ musik i ørerne

3. Fodring af vaskemaskinen

Segnefærdig

For katten Kaj hvor er jeg træt.

Min arbejdsdag er blevet øget med endnu en time.

Mit bløde moderhjerte havde ladet sig overtale til en købenyebukser-tur med Jullen 

umiddelbart efter jeg havde smidt forklædet i kantinen.

Pigebarnet testede alle byens bukser 

før mors kort endelig

kunne betale for de nøje udvalgte benklæder

Lige indenfor døren hjemme i hulen 

stod min firbenede ven klar med snor og pose.

Blæsten var stabil og strid,

regn og sol kappedes på vores tur til stranden og hjem igen.

Blæsten, det bæst, har baldret min store fine oliventræskrukke - uaaaarghh.

Nu vil jeg lade mig blæse omkuld i sofaen,

med dameblad, kaffe 

og forførende delikate flødeboller.

Hvis jeg ikke allerede er skvattet i søvn under faldet.

Strunk og smuk - trist og falmet

Purpur-solhatten står og strutter i staudebedet.

Jeg elsker dens farver og den vidunderlige "knapper".

Smukkehunden og jeg kom forbi en af mine lygtepælsblomster på vores tur.

For 2 år siden var den skrig-orange og limegrøn.

Nu er den ældet og slukøret.

I dag genkender jeg mest mig selv i den falmede hæklede blomst.

Slukøret og ked.

Resultaterne af en  række tests og samtaler har konkluderet,

 at jeg vil få mere end almindelig svært ved at slippe af  med de koncentrations- og hukommelsesproblemer

der er fulgt i hælene på min langvarige stress-sygdom.

Du er cirka dobbelt så sølle som du giver dig selv lov til at være,

var udgangssalutten.

Det er vist ikke noget jeg skal være stolt af.

Men hva´ skal jeg så være. 

Dobbelt så sølle  

Nejjj vel

Lige nu nøjes jeg med at være snosk træt og  krammekrævende.

Heldigvis er der åbent i "kram"-boden. 

Sure bier og sure tæer

Jeg trampede ovenpå en bi der sad og vågnede i græsset i går morges.

Det var dumt, bien kvitterede med et stik lige under foden.

Nu er foden sur og vil ikke ha´sko på.

Man må ikke have bare fødder i kantinen,

så jeg tøffer rundt herhjemme.

Værkstedet har fået en overhaling,

nu er der rent bord til nye projekter.

Der er leveret tomater og basilikum

så jeg kan lege kantine i eget køkken

her må jeg nemlig gerne lave pesto og ovnbagte tomater

på bare fusser.