tirsdag den 27. februar 2018

Hallo old friend

Jeg har fridag fra broderikiosken og sidder i det lune værksted.
Vinden hyler udenfor og kulden er bidende.
Der er ting nok på to-do listen, men nu er det jo fridag, så måske skulle jeg gøre endnu et forsøg på at logge ind på min gamle støvede blog.
Jeg har glemt alt om koder og log-in, så det er op af bakke.
Men wupti, efter talrige forsøg er det nu lykkedes mig at finde en vej ind.
Det skal da fejres med et lille pip.

Alt er vel, kammen ligger i smørret.

Jeg fortæller billedhistorier over på Instagram som @hanneplougmand.
Men de seneste måneder er der med jævne mellemrum dukket en lille bloggerlyst frem igen.

Jeg ved selvsagt ikke om det bare er en døgnflue, eller om der bliver ballade her på kanalen igen.
Men nu har jeg da i det mindste fået døren lirket op, så den står på klem for mulige indlæg.