Det klemmer mig om hjertet og jeg får lyst til at fare hen
og kramme de her skønne damer rigtig varmt og længe, mens jeg råber dem ind i
hovedet at de for fanden skal tage den med ro.
Jeg har længe haft sætninger hængende på to-do og to-say snoren.
Nu har jeg sat mig for at fortælle den lange version af
”Mig og mit
monster”
Kap.1
Når jeg virtuelt og face to face møder stressramte, genkender
jeg igen og igen stressmonsterets lortede taktik med at gøre den stressramte
aldeles lam og døv overfor andres opfordringer til at passe på sig selv.
Jeg vil tage dig med tilbage til de dage hvor jeg lå krummet
sammen og messede lange remser om egen uduelighed.
Tilbage til der hvor jeg fik stillet spørgsmålet: ”Hvis du
nu tog dig rigtig meget sammen, kunne du så ikke bare tage på arbejde og lade
som ingenting?”
Tilbage til befrielsen ved at mærke efter, og med tårevædet
overbevisning kunne svare et rungende: ”NEJ”
Når man har overforbrugt sig selv og ignoreret alle tegn på
kollaps alt for længe, så er kroppen og hjernen nødt til at rotte sig sammen og
tale med store bogstaver. Nødt til at klæde sig ud som et stort fælt monster
der virkelig deler lammere ud.
Da jeg fik min første lammer, stod jeg morgenklar og tørrede
hår. Jeg fik øjenkontakt med mig selv i spejlet og skulle pludselig kaste op.
Tumlede ud på badeværelset og brækkede mig, mens et hav af
tårer piskede frem.
Jeg kravlede ind under dynen, krummede mig sammen og sov og
græd .
Græd over at jeg græd
Græd over at jeg var så træt, at ALT pludselig var
ligegyldigt og ALLE bare skulle lade mig være i fred.
Græd en hel æske Kleenex i smadder inde hos lægen, mens jeg
hårdnakket benægtede at være stressramt, jeg var bare træt.
Stressramt, det var i mit verdensbillede sådan noget man
blev, hvis man hadede sit arbejde og havde et skodliv.
Jeg elskede mit arbejde og havde jahatten skruet så langt
ned over øjnene, at jeg fuldstændig havde mistet overblikket og realitetssansen.
Jeg skulle jo bare liiige tage mig sammen og løbe lidt
stærkere, så kunne jeg da sagtens sige ja til den næste spændende opgave.
Modvilligt indvilligede jeg i 14 dages sygemelding og blev
ordineret ro og frisk luft.
Jeg afmærkede en kvadratmeter skvalderkål i min have, lagde
mig på knæ og trak skvalderkål op af jorden mens jeg græd.
