torsdag den 30. juni 2011

Lige om lidt


Lige om lidt 
solnedgangsis
sand i håret 
krabbekløer i dild
strik i lækrogen
litteratur i klitten
kæreste og kølig vin
søde børn der henter morgenbrød, nå nej, eftermiddagskage
smukkehundetonseture
lige om lidt
uhmmm


Grå med grå eller tjubang



Inspireret af hæklede og strikkede gobler på Koldinghus og Sculpture by the sea
har jeg begivet mig ud i at hækle en taske i lækker stålgrå hør.
Der skal syes en indertaske som kan titte ud gennem hullerne.
Jeg vakler mellem pangfarve eller diskret grå/sort.
Hvis vægelsindet løber helt af med mig.
laver jeg da bare en af hver og udtænker et smart knap af og på system.
Foreløbig matcher den fint de nye fliser i min gård.

onsdag den 29. juni 2011

Duften af hav og have


De hæklede gopler svæver rundt i bøgetræernes kroner.
Tentaklerne blafrer og vejrer saltmættet havduft.
Jeg hækler huller
taskehuller
i den varme sommeraften
Det trækker op til regn, bulder og brag.
Inden længe vejrer jeg regnvejrsmættet haveduft.
Update:
Det er ikke mine gobler.
De er et af udstillingsværkerne på Sculpture by the sea.



Otto-smil



Jeg fik et smørret grin,
men fik det sløret med ualmindelig dårlig kameraføring.
Nu var jeg der heldigvis i gerningsøjeblikket, 
så jeg har det knivskarpt på nethinden.


mandag den 27. juni 2011

Karolines kusine


Vi har fået ko i indkørslen.
Den kom meget tidligt i morges.
Den brøler garanteret igen meget tidligt i morgen.
Det er en rigtig lille arbejdsko
Mælkeydelsen er det så som så med.
Men den æder fliser, buske og gode store mundfulde muld.


Den fløjlsbløde sommeraften lokker til pavillionhygge og nydning af lun natteluft.
Men jeg tror jeg fortryder natteroderi
når koen brøler i morgen meget tidligt.
Så nat nat....

søndag den 26. juni 2011

Søndagsskønhed


Pæonerne strutter af farve, duft og vidunderlige former.
De har været ualmindelig blomsterrige i år.
De næste dages varme slukker og lukker nok pæonfesten.
Men sikken fest, den har været overdådig og berusende.



Min yndling på Sculpture By Sea.
Forunderlig, foranderlig og med havet som vidunderlig baggrund.

En glad buket



Haven og grøftekanten bundet sammen i en gul og hvid symfoni.

Uhmmmmm......






Sommeraften i selskab med mine supervisionskammerater.
Ren og uforfalsket kolonihavehygge.
Hjertevarme og chilivarme.
Sådan en stjerneaften der glatter rynken i panden ud, letter hjertet og gør glad.

lørdag den 25. juni 2011

Sommermorgeninhalering




Der er sus og dus i havens træer,
men i læ bag hækken fandt smukkehunden og jeg en solskinsplet 
som vi sugede lys og varme ud af,
mens brumbassen sugede morgenmaden i sig nede i græsplænen.

fredag den 24. juni 2011

Fik du hørt din melodi


Smukke toner, ord og hikstende gråd
hænger under teltdugen efter farveldagen på Femmøller.


Min smukke datter 
du har 
skrevet et fantastisk kapitel i din livshistorie.
Lige nu er det slet ikke til at bære at skulle starte et nyt kapitel.
Men inden længe vil en stump af en melodi, en duft eller et ord 
bringe smilet og de skønneste minder frem.
Du fandt din melodi

torsdag den 23. juni 2011

En lille torsdag eftermiddagsfest


Frøerne rykkede sammen i et fad


Lanternerne holder fagligt møde


Hende der ellers ikke er vild med lyserøde blomster
banker lige et barbie-krukkehjørne op under pavillionen.


Havebordet er klar hvis der skulle komme kage og drinks på banen


Timian og chokoladeblomster sørger for skønne dufte


Lavendlen er gået i dækning under de udrangerede stole


Gården er halv tømt og ramponeret,
men i haven er der skønt, kønt og grønt.
Så lidt trylleri gemte der sig alligevel i det uoverskuelige arbejde med at tømme gården.
Glædelig Skt.Hans aften.


.

Stille eksistenser



Tryllestaven er og bliver væk.
Fruen har smøget ærmerne op og  bruger rå muskelkraft istedet.
Der er masser af zen i min gård,
men minimalisme klinger ikke rigtig på frodige hyggehjørner.
Ude i krogene sidder de små stille eksistenser.
Haveenglen gemmer sig i efeuen og grubler over livets forunderlighed.
Det lille brune spøgelse med lort på sit hoved 
er blevet spundet ind i en snusket affære med edderkopperne.
Jeg har en sommerhårsaftale med frisøren.
Mon ikke hun vil bifalde, at jeg vrider det værste edderkoppespind ud af lokkerne, 
inden hun skal i gang med saksen.

onsdag den 22. juni 2011

Jordbær er søde


Træthed og tristesse kan kanøfles med jordbær.

Hvor filan har jeg lagt tryllestaven


Den der lille smarte ting der kan lægge billeder ind på min blog.
Den der kan trylle gården tom for krukker, tut og tingel-tangel, så der er klar til nye fliser på mandag.
Update:
Så er der tryllet et billede frem.
Jeg har en lumsk anelse om at der skal mere end trylleri til for at få mit sidste ønske opfyldt.
Lige nu har sofaen slået armene om mig.
Men i morgen slår jeg armene omkring en krukke eller to og tryller.
God onsdag aften. 

tirsdag den 21. juni 2011

Drømmestrik


En pakke med sommergarn fra Garnudsalg er landet på mit havebord.
Stålgrå ren hør til fede tasker, smykker og skåle.


En kegle skøn sort blanding af hør og bomuld
til noget sommerloose cardigan .
Den sidste  hørblanding i en smuk grå farve er fra eget lager, 
den skal slænges om mine skuldre i metermål af slasket tørklæde.


Bibliotekets strikhylde bugnede af lækre Rowanbøger og andet guf i dag.
Nu er det mit havebord der bugner.
Skønt at sidde i solen og drømme om alskens strikkeprojekter.


Med duften af roser under næsen.
Roser høstet af en blikkenslager der ikke var blevet advaret om "dragen" af trædrengene.

Uforudsigelighed af den skønne slags




Rundhed
Små hvide knapper
Små hvide stjerner
Egentlig hører de vist til i ukrudts-kategorien. 
De er så smukke.
Jeg elsker når de dukker op de mest forunderlige steder i min have.
Boblerne bobler frem på tehætten.
Det griber om sig 
fra en enkelt lille boble i et hjørne 
til en bølge af bobler hele vejen rundt.
Jeg elsker når sådan et broderi tager magten fra mig og selv bestemmer.

mandag den 20. juni 2011

Smuk og smæk


Diskrete cirkler på hør.
Diskrete cirkler på en kommende tehætte.


Knap så diskret savlesmæk til Herbert.
Dobbelt afsnit af  The Tudors lige om snart.
Der kan vist både broderes og hækles undervejs.
God mandag aften

Pip i haven




søndag den 19. juni 2011

Styr på alle løsdelene




Forleden lavede jeg mobiltaske og keyhanger
I dag blev de 2 suppleret med en lille taske 
Sådan en taske indeni tasken en.
Til alle de små løsdele jeg ellers padler rundt i bunden af den store taske efter.
Alle tre ting er syet i gråt gedeskind.
Helt uden dikkedarer eller lirumlarum.
Skindet har en ualmindelig lækker blank og blød overflade,
den nænnede jeg ikke at forstyrre.

Knus, kram og Boble-brunch


Hende her trængte til knus, kram og mor.
Jeg trængte til knus, kram og Julie.


Pakket ind i uldne tæpper
nød vi Boble-brunch og hinandens selskab.
Julie tager i morgen hul på den sidste uge af et fantastisk efterskoleophold.
Mors lille hippie kommer hjem i hulen.
Det er overvældende og vemodigt at skulle tage afsked med alle de mennesker hun har knyttet livslange venskaber med.


Så kan man godt lige trænge til at sidde tæt med moar.
Med udsigt til fregatten Jylland
og solskin lige om hjørnet.


Efter knus, kram og en bakke med søde jordbær
fortsatte vi ud i hver vores søndag.
Glade og lidt lettere om hjertet.