Godt nytår

Den sidste lille snip af 2009 nydes i køkkenregionen.

Jeg har fået forretsplaceringen i år.

Jordskokker skal skrælles for at ende som en dejlig cremet suppe.

Undervejs i rekognoseringen omkring forretter faldt jeg i staver over min spanske tapas-bog.
Det resulterede i planer om en spændende tapastallerken til Dronningen.

Små delikate indslag i selskab med perlende cava er vel slet ikke nogen dårlig ide som alternativ til chips-skålen.

Lige nu bager peberfrugter i ovnen inden de skal trylles om til en skøn pebercreme.
Det røgede gådebryst skal have selskab af en krads rødbede/peberrods/fetating.
Lige om lidt skal der leges en tapenade sammen.
Mangosalsa til chili-rejerne.
Saltmandler og lækre oliven er klar.

Der gemmer sig vist også en fransk pate med chili i køleskabsgemmerne, den smutter lige med.

Efter køkkenleg er det tid til hundeleg på stranden. Mon ikke vi møder nogen af legekammeraterne dernede i dag?
Luka er heldigvis fuldstændig pas med fyrværkeri-hurlumhejet, så hun skal hverken medicineres eller ligge skrækslagen under sofaen hele aftenen.

Rigtig glædeligt nytår

til alle der læser med her

Bambi på glatis

Solen har budt velkommen til 4.juledag.
Ja jeg ved godt at Struense udryddede den engang i 1700-noget.
Men derude på landet hvor jeg kommer fra, tælles dagene efter jul helt hen til 6.juledag!
Luka og jeg har snuset rundt i lyset med små bitte skridt. Alt var glaseret med et fint tyndt lag is, så der var basis for en ufrivillig skøjtetur, hvis man ikke var vågen.
Vi blev nu dejligt vågne af den friske luft.
Jeg fik samlet appatit til det store julesul hjemme hos mine forældre. Det antal retter min mor disker op med, kan godt trænge en god lang travetur både før og efter indtagelse.
Der er udsigt til en hyggelig dag sammen med alle søstrene og deres familier.
Nattøjet er skiftet ud med noget mere festligt, nu vil jeg lige vride en buket til værtinden af et bundt knitrende røde tulipaner.

Salig fred

Ahhh hvor er livet dog skønt...

Trods snotnæse og feber nyder jeg julefreden.
Det er vist først nu jeg er ved at være gearet så meget ned i tempo, at det er gået op for mig, at jeg har fri til at gøre lige præcist alt det ingenting jeg kan finde på.
Ingen deadlines, ingen juleforberedelser, ingen tikkende opgaver i ordrebogen, bare fri tid til at gøre lige det jeg har allermest lyst til, så som at:
Pudse arvesølvet
Rydde op i alle mine mønstre, der nu er linet op i snorlige systemer
Tåge rundt langs stranden sammen med Luka og alle de andre hunde og hundemennesker der havde fundet derned
Fede den på sofaen med nye bøger og dameblade
Tæve resten af familien i kortspil
Guffe i mig af vanillekranse, konfekt og slubrende søde juleappelsiner.
Fryde mig over at der er mange af den slags fridage tilbage endnu.
Rejse mig herfra og byde min søde kæreste på kaffe og portvin til fjersynsbiograf under varme tæpper.

Hjertelig jul

Flittige hænder og en hunderæd hund

I sidste uge bagte Kasper og Julie jødekager.
Sprøde og lækre og noget man godt kunne prale af overfor bedstemor, som ellers er julesmåkagebageren her i familien.
Bedste var vældig imponeret da hun hørte om projektet i telefonen, og hun blev lovet alle dem hun kunne spise juleaften.
I går ville jeg lige nupse en enkelt til en kop te, men ak, det rungede fælt i kagedåsen. Den var faktisk ganske tom!
Så hertil aften var de unge mennesker igang igen, for de har jo lovet bedste jødekager til jul.
Nu står der atter 2 dåser sprøde og velduftende kager. Med oparbejdelse af en smule mådehold, kan vi forhåbentlig ikke nå at få dem guffet i os inden juleaften:)
Mens der blev stukket hjerter ud i den ene del af køkkenet, klistrede jeg med havregrynskugler ved det andet bord. Havregrynskugler er et must i knas og godteafdelingen af vores juleaften.

Luka elsker sne.
Hun bliver som en kåd teenagehund når hun får lov at tonse rundt ude i haven.
Sne i sammenpresset og mere skulpturel form er så IKKE lige hendes favorit.
Mens vi spiste aftensmad, stillede hun sig hen til havedøren og begyndte at knurre.
Vi blev meget forundrede, for hun knurrer ellers aldrig af noget.
MEN der stod en fremmed og meget kold mand ude på terrassen.
Han må have set meget farlig og skummel ud i Lukas øjne, denne afskyelige snemand.
Da døren blev åbnet, listede Luka meget forsigtigt, og med halen mellem benene, hen for at snuse og undersøge.
Flere gange i løbet af aftenen har hun været henne for at tjekke om han var der endnu.

Det er sørme, det er snart, det er jul....

Luka eeeelsker sne. Her er hun klar til at indtage årets første sneklædte græsplæne i onsdags.

Jeg er ved at være lidt metaltræt efter 6 dages julemarked. Men der er 2 dage mere hvor der forhåbentlig skal langes rigtig mange fine julegaver over disken, inden jeg pakker sammen søndag aften.
Det er ved at gå op for mig at det altså er juleaften om ikke ret mange dage.
Det er også ved at gå op for mig, at der er et par ting eller tusind der skal være mere eller mindre styr på, inden vi kan sidder 10 mand og mæsker os i en dejlig julemiddag, med udsigt til et smukt pyntet træ med fint indpakkede gaver under, i en smukt pyntet stue, med et smukt nyvasket gulv....
Pyyy jeg tror lige jeg laver en smuk lang liste over vejen derhen.
Men først skal jeg altså sove, for jeg er så træt, så træt.
Godnat godnat.

Juleuglerne er fløjet fra reden.

Al min tvivl omkring hvorvidt ugler har noget med jul at gøre er gjort til skamme.
Den store bunke af juleugler er udsolgt. Jeg har været i værkstedet og klistre de sidste 4 sammen, så de kan udbydes til salg i morgen.
Min dag i det arbejdende værksted gik godt.
Der var mange interesserede og jeg fik delt en masse kursusflyer ud, som forhåbentlig resulterer i tilmeldinger til forårets kurser.
VisitÅrhus havde åbenbart også informeret alle krydstogt-gæsterne om min optræden i værkstedet.
Nysgerrigt spurgte de indtil om det var potato-print jeg var igang med, og jeg blev udfordret lidt på de forskellige fagudtryk på engelsk.
I dag har jeg nydt sidste dag sammen med min assistent Dorte. I morgen skal hun tilbage på job og jeg må selv styre biksen frem til søndag.
Det er superhyggeligt med mange besøgende, som dog ikke er helt så ødsle som vi kunne ønske.

Stille søndag aften

Efter en lang og dejlig første dag i Ridehuset, slappes der af i sofaen.
Fusserne trænger nus og afslapning når de har båret fruen på et hårdt betongulv i 10 timer.
Der var rigtig mange mennesker til julemarked i dag, indimellem så mange at der næsten gik helt prop i gennemstrømningen.
De første 3 dage har jeg min veninde Dorte med som makker. Det er superhyggeligt at være 2, og snakken gik livligt, mens vi stangede julegaver og pynt over disken.
I morgen passer Dorte standen, mens jeg har plads i "Det arbejdende værksted".
Jeg skal lave alskens former for tryk på tekstil, lige fra kartoffeltryk, over tryk med plastikblondedug fra bazaren, til transfertryk.
Det forlyder at 2 store krydstogtskibe lægger til i Århus i morgen, og at busserne blobber en ordentlig stor bunke krydstogt-passagere af ved Ridehuset. Så der triller forhåbentlig en god slat fremmed valuta ned i vores lommer inden de haster videre til næste stop:)
Når jeg liiige har fået pakket alle kasserne til i morgen, vil jeg atter lægge mig på divanen og stritte med futterne som det lille jesusbarn i Julies fine krybbespil.

Skal vi pakke vore julehjerter sammen

Julemusikken vælter ud af radioen og jeg traller med det bedste jeg har lært, mens jeg pakker fine hjerter i knitrende cellofanposer.
Luka er blevet malet sammen med stativet til min stand på julemarkedet. Heldigvis med sort maling, så det er ret diskret. Hun kom lige forbi i formiddags da jeg stod og svingede penslen:)
Jeg har indtil videre holdt mig i skindet med hensyn til nye projekter.
Der ligger et og venter til engang i morgen, når jeg er færdig med alle forberedelserne.
I morgen skal der også være tid til et besøg på Risskov bibliotek, her holder Hanne julemarked sammen med en håndfuld andre kreative kvinder

Finpudsning

Der prismærkes, hæftes ender, stryges og skrives lange lister over de ting der skal være klar til søndag hvor jeg drager til julemarked i Ridehuset i Århus.

Jeg tror stadig på at jeg er rimelig godt med, men der er absolut ikke forbindelse til alle løse ender.

Det forunderlige er, at der hvor min koncentration burde skærpes og zoome ind på færdiggørelse af ting, der galopperer fantasien og inspirationen afsted i fuld fart.

Jeg skal virkelig lægge bånd på mig selv for at holde fokus og ikke begynde at sidde og fedte med noget nyt.

Dybest set er det nok fordi det er den skabende proces der tænder mig.

Tænk hvis jeg ofrede bare halvt så meget tid på markedsføring og salgsfremstød for mine ting.

Jeg har det hele tiden hængende ude i venteposition, og hvis jeg ikke tager mig vældig meget sammen, sker der ikke en skid før der kommer 2 torsdage på en uge.

NU gør jeg lige nogle armbånd færdige og laver den kursusflyer der skal sikre mig kursister til foråret. Eller omvendt:)

En stjernestund

Tusind tak for jeres søde kommentarer.

"Vores" dag blev en lang stjernestund.

Hulen er nu smykket med smukke buketter.

Kæresten fortsatte gaveregnen og forærede mig den største buket roser jeg nogensinde har fået.

De har måttet stå i en spand indtil jeg idag rundede Ikea, og fik fat i en kolosal stor vase.

Nu sidder jeg så her i ly af roserne og blogger.

Vi havde en helt igennem skøn aften på restaurant Mellemrum.

Sprudlende latter og berigende samtale med vores små pus, 2 kloge, smukke og aldeles skønne unge mennesker, som er resultatet af vores kærlighed og teamwork gennem hele deres opvækst.

Vi slubrede vores selvtilfredshed, lækker mad og vin i os.

Sluttede aftenen af med at slentrer ned af det stjernesmykkede strøg.

Her foreviget med fruens nye kamera:)

Et halvt sølvbryllup

Min kæreste og jeg har kobberbryllup idag.

Vi har kendt hinanden et helt sølvbryllup, men der gik lidt tid før vi blev klar over at vi skulle være kærester, og så også lige nogle år før vi lovformeligt blev gift.

Vi er ikke længere nyforelskede, nærmere godt og varmt gammelforelskede.

Jeg bliver glad når jeg ved at min kæreste kender mig så godt, kender mine lyse og mørke sider og stadig vil mig med alt hvad det indebærer.

Vi er hinandens modsætninger så vi overraskes og udfordres hele tiden.

Vores forhold kræver både rummelighed og stædighed.

Festen gemmer vi til juni en lys og lun sommeraften.

I dag er vores helt egen dag, vores arbejdspladser har givet os fri, vores dejlige unger kræsede med morgenmad og gaver.

Smukke buketter er bragt med bud til vores dør.

Kæresten totaloverraskede mig med en gave i morges, et fedt fedt kamera, wauwww.

Jeg havde IKKE nogen gave, så jeg må VÆRE en gave hele dagen, mild og blid!

I aften har vi inviteret ungerne med på restaurant, 5 retter venter forude, så jeg traver lige en god lang tur med Luka.

Motorvejs-julerier og fyrig opera

Bilturen til niecens fødselsdag i Fredericia blev fordrevet med hækling af disse "juleblomster".

Vores juletræspynt er absolut uden nogen form for stil eller farveensretning.

Så mon ikke disse små farveklatter kan finde deres plads på juletræet.

Nu er det tid for "dagens taske".

Carmen flyder med høj volumen ud fra radioens P2, der sendes direkte fra Operaen.

Luka letter lidt på hovedet når jeg virkelig synger igennem.

Lilla og grønt er ved at finde sammen til en lækker vintertaske, lige om lidt er alle delene klar til symaskinen.

Carmen er ikke noget lystspil, men dog dramatisk inspiration til en taske med pang i farverne!

Klippe tasker og klistre julestads

Akkorden i denne uge har heddet en syet og en klippet taske hver aften efter arbejde og inden sengetid.

Jeg kan pudse glorien og melde at jeg er med.

I morgen er det atter fuldtids værkstedsdag, altså lige bortset fra noget julegaveindkøb sammen med Julie, maling af stativ til min julemarkedsstand og sy-damerne imorgen aften.

I aften håber jeg at få klippet 2-3 tasker, så der kan danses med symaskinen i morgen formiddag.

Jeg elsker at lege med stofferne, at sammensætte farver og skabe tasken.

Det kedelige er klipning, vliselinepåstrygning, montering af lynlåse m.m.

Når først jeg sidder ved symaskinen og realiserer ideen, er jeg salig igen.

Heldigvis er jeg så meget på forkant med julemarkedsforberedelserne i år, at jeg kan nyde processen og lege mig til det færdige produkt.

Det er meget sjovere end når tidspres tvinger mig ud i ren produktion.

PS. Det kan ikke anbefales at klippe tasker og lime julestads ved klippebordet samtidig:)

Akut nissenød

1. december morgen med kalenderlyset tændt, knitrende frost på plænen og en laaaang arbejdsdag forude.

Dagen hvor jeg skal starte rækken af kærlige, sjove og lige til kanten drillende indslag som "nisse" for en af mine kollegaer.

Der er bare lige det lille problem, at jo mere jeg anstrenger mig for at finde på "nissedril", des mere tomt og rungende bliver der i min lille nissehjerne.

Gode ideer modtages med stor taknemmelighed, og de 3 allerbedste belønnes selvfølgelig med lidt nissegodt.