Den sidste lille snip af 2009 nydes i køkkenregionen.
Jeg har fået forretsplaceringen i år.
Jordskokker skal skrælles for at ende som en dejlig cremet suppe.
Undervejs i rekognoseringen omkring forretter faldt jeg i staver over min spanske tapas-bog.Det resulterede i planer om en spændende tapastallerken til Dronningen.
Små delikate indslag i selskab med perlende cava er vel slet ikke nogen dårlig ide som alternativ til chips-skålen.
Lige nu bager peberfrugter i ovnen inden de skal trylles om til en skøn pebercreme.Det røgede gådebryst skal have selskab af en krads rødbede/peberrods/fetating.
Lige om lidt skal der leges en tapenade sammen.
Mangosalsa til chili-rejerne.
Saltmandler og lækre oliven er klar.
Der gemmer sig vist også en fransk pate med chili i køleskabsgemmerne, den smutter lige med.
Efter køkkenleg er det tid til hundeleg på stranden. Mon ikke vi møder nogen af legekammeraterne dernede i dag?Luka er heldigvis fuldstændig pas med fyrværkeri-hurlumhejet, så hun skal hverken medicineres eller ligge skrækslagen under sofaen hele aftenen.
Rigtig glædeligt nytår
til alle der læser med her