Postkort fra udelivet 4

Jeg er hulstenssamler.

Jeg går let grumbøjet langs stranden med hulstensradaren ude, 

eller sidder midt i en bunke ral og roder for at finde skatte.

Mit øje og min fantasi er helt vild med "Strandvilderter"

De der knotter af fiskenet,tovværk,tang og andet guf som bølgernes kraft har flettet sammen.

En gang i mellem kigger jeg op og får øje på storslåetheden.

Savn, strand og salte tårer

Jeg har travet langs stranden i dag

mærket blæsten og kulden bide i kinderne

Tårerne trillede,

så mange at snottet også flød 

og jeg i det hele taget var noget miserable.

Jeg har indtil nu, ikke kunnet finde ud af at trave den strandtur uden Smukkehunden.

Men i dag havde jeg besluttet at jeg SKULLE afsted.

Jeg savner jo ikke bare Smukkehunden,

jeg savner også den daglige dosis vejr og vind.

savner at følge vandkanten og hilse på kitesurfere, måger og andet godtfolk.

Midt i tårer og savn 

nød jeg det hele i store frisklufts mundfulde

og jeg skal helt sikkert afsted igen i morgen.

Har jo også et par gram julesul der skal slides af fruen.

Vil du med en tur til stranden

Vandet er væk

Den hidsige vestenvind har næsten skubbet vandet ud af bugten.

Smukkehunden og jeg kunne gå halvvejs til Skødshoved.

Den afvandede strand var perfekt til godbidsræs.

Nu har jeg en meget beskidt og meget træt hundebasse.

Jeg selv har røde kinder og stormfrisure.

Dejligt at komme hjem i en varm og lun hule.

Først en lur, så en tur

Efter en kort og lun pjatlur i kurvestolen,

vækkede Smukkehunden mig for at invitere på en tur til stranden.

Jeg takkede ja.

Mens Smukkehunden læste hundenyheder,

plukkede jeg hyben til et lillebitte glas marmelade

og billeder til sensommeralbummet.

Hule sten

Den nye stentøjs-loppe står klar til sommerbuketter.

Sommerens høst af hulsten er blevet sat på snor.

Nu hænger de og minder om strandvandringer med rumpen øverst.

Vi ses til vinter Vorupør

Sand i sandalerne

lommerne fulde af sten

hjertet fuld af dejlig ferie

Glæder mig til vinter-Vorupør

Smukkehunden og jeg måtte lige ned og sige farvel til havet

inden vi vendte snuderne hjem mod hulen

Tidlig torsdag morgen

Morgenens høst af hulsten

Det var virkelig en top hulstensfinder-morgen.

Vi havde næsten sønderstranden helt for os selv, smukkehunden og jeg.

Så mens jeg rodede rundt i stendyngerne, tonsede smukkehunden rundt og rundt.

Indimellem mødtes vi til en godbid og et kærligt klap.

Derhjemme sov resten af familien. 

Smukkehunden og jeg rundt om huset og snusede godmorgen.

Stille sad vi på terrassen, da en sky af stærefugle pludselig slog sig ned i græsset.

Ligeså hurtigt de kom, ligeså hurtigt forsvandt de.

Efterlod en måbende hund og adskillige klatter på mors Mondeo.

Jeg har travet en dejlig tirsdag

Havet har flettet farver og strukturer ind i hinanden.

Jeg bærer inspirationen med mig hjem i kameraet.

Her starter alfarvej

Småbitte stier snoer sig gennem klitterne

Det er forunderligt hvordan dyr og mennesker skaber et fletværk at sirlige stier, 

små spor der danner de vidunderligste mønstre.

Bittesmå lavskove og lyngjungle støder op til sporstierne.

Den "blåeste"lille undselige blomst lyser op i det grågrønne.

Smukkehunden og jeg har travet adskillige kilometer i klitterne i dag.

Teenagerne og jeg har travet mindst ligeså mange kilometer i Thisteds gader.

Vi trawlede udsalgshylderne igennem.

Jeg krammede garn hos Strikkefeen og købte en lillebitte smule med hjem.

Vi hang ud på byens nye torv med frokost i æsker.

Der blev indkøbt knapper til gårsdagens hæklerier.

Sommerarmbånd i smukt gråt.

Nu er der hvinende citronfromage-gult på et par strikkepinde,

det grå skal have gult strikket med- eller modspil.