Tusinde tak for alle lykønskningerne med mit nye job.
Jeg bliver glad og rødøre-betuttet over de søde og hjertevarme kommentarer.
Lettelsen over at kunne lægge jobsøgningen bag mig
er til at tage og føle på.
Det er som at pille en sten ud af skoen.
En sten som har gnavet længe, så længe at man næsten har vænnet sig til det.
Det er forunderligt at kunne trave gennem dagene, uden at der hele tiden er en lille del af mig, der skal tumle med jobmuligheder.
Jeg har nydt en uge med letsind og fordybelse.
Jeg har klippet lavendler og papir.
Jeg har ligget i vattæpper og får og slubret glittede boligmagasiner.
Jeg har fordybet mig i streger og broderet på sider fra den Store Dyrebog.
Jeg har fyldt krukker med forår .
Pyntet havebordet med tjubang-voksdug fra Genneren.
Hæklet en lillebitte pyntepung,
og syet en græsplæne-pung.
Og så har jeg fået selskab af en
møgbeskidt forkølelse,
som har puttet mig under dynen med kleneex, næsespray og strepsiler.
