Det er vist det man kalder "freestyle" strik. Et match af tykt og tyndt med et helt fantastisk farvespil. Det hele er afrundet med en hæklet kant.
Det kan bruges både som sjal og som tørklæde, alt efter om jeg breder det ud eller trækker det sammen. Jeg tror det kommer til at lune de forhåbentlig snart gyldenbrune bondepigearme, hvis sommeraftnerne kommer til at byde på lidt kølighed. Hvis jeg kan finde nye farvematch er det helt sikkert et projekt jeg kunne finde på at gentage.