Viser opslag med etiketten Amsterdam. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Amsterdam. Vis alle opslag

mandag den 7. november 2011

Babe brumbrum


Mangler du julegaveønsker?
Hvad med en metallic-pudderfarvet scooter med pythonsæde?

fredag den 4. november 2011

Blomsterfryd og morgenlys






Mit blomsterelskende hjerte blev smurt i honning,
 når jeg mere end en gang, 
traskede op og ned langs blomstermarkedsboderne.
 Det bugnede med svulmende løg, smukke efterårsfarver og knasende, knitrende tulipaner.
Til trods for at det ikke er den mest blomsterrige tid på året,
kunne øjet og mit hjerte frydes.
Der er også øje- og hjertefryd 
når denne morgens lyserøde himmel betragtes.
Den varsler lys og sol, 
på en dejlig fredag.

tirsdag den 1. november 2011

Boglig begavet


I en af Amsterdams mange boghandler 
fandt jeg en vidunderlig strikke- og hæklebog.
Der er opskrifter på det ene fantastiske tæppe efter det andet.
Da den blev nærlæst herhjemme, gik det op for mig at hele pivtøjet er strikket og hæklet i hvinende acrylgarn.
Det tager nu ikke glæden over de forrygende opskrifter fra mig.
Der er masser af uld på mine hylder.


Yngstemand og jeg kom helt tilfældigt forbi det skønneste bogmarked i Amsterdam.
Der var SÅ mange bøger og rigtig mange fine tryk og billeder.
Men det bedste var næsten de mennesker der var der.
Man kunne i den grad fornemme at både stadeholdere og kunder var dedikerede bogelskere.
Litteratur blev vendt,
både i hænderne og med ord og gestikuleringer.
Der blev røget pibe og snoet overskæg,
inden "man " trak op i den brune fløjlsbuks og traskede videre. 

Hestebid



Hestehumor foran Koninklijk Paleis.

mandag den 31. oktober 2011

Lopper i Amsterdam



Loppemarkederne var en imponerende blanding af skrammel, hippie og hash-souvenirs 
og enkelte skønherligheder.
Stemningen var folkelig og broget, der var faktisk overraskende få turister.
Jeg slap derfra med et enkelt køb,
til gengæld en rigtig fin lille skat.
En indonesisk trykklods, som allerede er testet.




Den laver en vidunderlig bund for andet tryk.
Som baggrund eller brugt til flerfarvetryk.
Der er muligheder i min nye(gamle) klods. 

Fra vandsiden





Malerisk og lidt fra neden af.
At tøffe rundt på kanalerne og suge byens smukke efterårsstemning til sig.
Det siges at Amsterdams kanaler er tre meter dybe.
Fordelt med 1 meter mudder, 1 meter cykler og en meter vand.

Sanselig musikcafe


Der er coffee-shops
og så er der....