Samle forråd

Jeg har samlet forråd som et lille vævert egern;) Blommer, æbler, hyben og brombær er samlet ind, noget af det røg direkte på vinterferie i fryseren, andet blev til marmelade og chutney.

En kurv blommer blev til blommegrød, jeg er ikke sikker på at der andre end mig der vil spise det.

Det er vist for landligt for min familie, men jeg har en svaghed for frugtgrød med iskold mælk på.

I går hørte jeg et indslag i radioen, hvor lytterene kunne sms-e ind om deres underlige sammensætninger af mad.

Det fik mig til at tænke på en meget spøjs kombination, som var en af mine hofretter da jeg var barn. Stikkelsbærgrød med mælk på og så flæskesvær til. Ikke flæskesvær som dem man kan købe hos slagteren, men den sprøde kant fra saltet stegt flæsk som vi fik med kartofler og persillesovs til. Den sprøde svær gemte jeg til desserten og guffede i mig, mens jeg slubrede den syrlige stikkelsbærgrød med allerstørste velbehag. Velbekomme.

Hvad er din spøjse sammenblanding af mad?

I believe I can fly...

"Min" strand er legeplads for massevis af kite-surfere. Året rundt boltrer de sig på det lave vand. Det må bare være helt vildt fedt at ræse afsted henover vandet, slå kolbøtter (det hedder det sikkert overhovedet ikke på kite-sprog) oppe i luften og elegant lande på vandet og suse videre i fuld fart.

Det er et flot syn ud over vandet når himlen er fyldt med sejl og svævende ungerssvende.

Apropos min overskrift, så gik jeg en dag og nynnede den sang, mens jeg var igang med et eller andet husmoderligt.

Da jeg højt og inderligt skrålede titlen, kom det tørt konstaterende fra Kasper: "Ja det tror jeg så ikke lige at du kan..."

Jeg hopper på hverdagen igen

Ved besøget hos lægen idag kunne jeg medbringe en stak perfekte blodtryksmålinger og en meget mere afklaret og rolig patient end hende jeg mødte op som sidst.

Blodtrykket er stabilt og fint, min fysiske helbredstilstand er tiptop for en halvgammel kone som mig.

Min kloge læge og jeg konkluderede, at mit dyk ned i den sorte stressgryde formentlig har skyldtes angsten og usikkerheden, som de uforklarlige hovedpineanfald foranledigede.

En gang stressramt, altid i risikozonen.

Jeg ved det jo egentlig godt, ved godt at jeg forever skal passe ekstra godt på mig selv, at jeg forever må sige nejtak til superspændende opgaver og oplevelser en gang imellem, fordi jeg ikke kan gabe over så mange ting som jeg har kunnet.

Det fik jeg så lige en repetion på.

Staudebedet og mit hverdagsliv er omstruktureret og jeg vender tilbage på arbejde på mandag.

Mit advarselsbarometer er blevet opdateret og jeg føler mig klar til at hoppe på hverdagstoget igen.

Øjenkontakt

I disse dage er der indlagt ekstra opmærksomhedstræning på traveturene langs vandet. Jævnt fordelt langs stranden ligger der 2 rådne fisk og en udsmattet måge. Luka synes at det er toplækker parfume og forsøger alle mulige krumspring for at komme først til "parfumerierne". Men ved intens kontakt er det lykkedes os at komme forbi. Man bliver en ualmindelig opmærksom hundefører med udsigten til at et øjebliks uopmærksomhed betyder et dyr der stinker af andre døde dyr:))