lørdag den 3. april 2010

AnneK er cool

Min superseje niece AnneKirsten på 11år har 2 værker med i Catch10  som udstilles på Aros.
Så selvfølgelig skulle det være vores påskeudstilling i år.


Vi mødtes med kunsteren herself derinde. Jeg fik efter nogen tids overtalelse, lov til at flashe hende sammen med hendes fantastiske billede med hundrede små finurlige mennesker.


Fætter Kasper er med i en af rækkerne. Han måtte dog belære kusinen om at golfetiketten fordrer længere shorts end dem AnneK har udstyret ham med:)
Hvis du kommer forbi, så tag et grundigt kig, du er helt sikkert også portrætteret i AnneK´s streg.


Om ikke andet så i en af lerfigurerne på en rigtig træt dag;)



De unge mennesker venter "tålmodigt" på jordbærtærterne.


Rådhusparken  bød på dette fortryllende krokushav i forårssolen.

Pip gok påskeplim


Denne kvie-øjede kylling er eneste faste påskeudsmykning her i huset.
Frembragt i vuggeriet en gang i midthalvfemserne.
Når hun troner i vindueskarmen er vi klar til æg og skæg.
Rigtig god påskelørdag.

fredag den 2. april 2010

Vand og varme


Varmt vand og sæbe får uldfibrene til at krympe sig.
Heldigvis først når det er klippet af fårene:)
Jeg har klippet valkede uldne trøjer i bittesmå stykker.
Nu forsøger jeg at samle dem igen på nye måder.

Vand og varme får alt det grønne i min have til at piple frem.
Varmen lader vente lidt på sig, men vandet leveres i rige mængder i dag.
Som landmandsdatter er jeg nødt til at kunne stå til regnskab for HVOR MEGET det har regnet.
Derfor har jeg en regnmåler stående midt i gårdbedet, så når mor ringer, kan jeg på mm meddele dagens regnhøst:)

Min nye kande har bragt det grønne forår indendøre.
Jeg er vild med farven og med det lidt skæve.

torsdag den 1. april 2010

Jeg fandt en skat med skønne knapper


Jeg har drømt om knapper i nat.
Måske bringer nattens drøm spor ind i dagens leg i værkstedet.

I morges tullede jeg rundt udenfor med kameraet, fandt denne lilleput skov på en af fliserne i gården.
Jeg kan næsten se en lille alfehat stritte op af mosskoven.

Buddhaen holder øje med den spæde hvide stedmoder.
Hvis jeg ikke er lidt skrap bliver de vist begge to overmandet af efeuen.

I går aftes syede jeg en lille taske af det fine stof med huse på.
Kunne ikke dy mig for at supplere med husnummer og håndtag.

Morgenens solskin var lige ved at lokke mig på havetanker.
Men nu regner det heldigvis i stride strømme, så jeg tror jeg fastholder første plan:
VÆRKSTEDSLEG HELE DAGEN.

Hvad skal du lave i dag?