Det var en rigtig stjernestund sammen med Dorte i går aftes.
Mens stjernestrimlerne blev vendt og foldet,
vendte vi stort og småt,
livets forunderligheder og finurligheder.
I aften pakkes der sammen til Julemarked.
Stables, stakkes og hakkes af på listerne.
I morgen tidlig drager jeg mod Ridehuset
med resultaterne af en del af efterårets kreative udfoldelser i værkstedet.
Ih hvor jeg glæder mig til en uges stjernestunder og markedsstemning
Mødet med gamle og nye kunder
Ølkage og varm kakao
Kolde fødder
Varme hjerter
Båndsløjfen af julemelodier som man helt ufrivilligt nynner på vej hjem hver aften
Glæder mig til at møde dig, hvis du kigger forbi ugens løb.
Lige nu granskes der i hvordan filan man får 25 puder og alt det andet arrangeret lidt fiks på et bord der er 1x2 meter :)






