onsdag den 31. august 2011

Farver og vitaminer for øje og mave


I den anden ende af kassen jeg bar hjem fra gartneriet var der
karryplante, yndige små lilla auberginer og fine gule squash.
I Rema faldbød de herlige sensommerblomster.
Jeg bar alle farverne hjem 
hvor de nu skal fryde øje, næse og mund.
Overdådigheden af frugt og grønt lige nu,
gør det svært for madøret at begrænse sig.
Sensommer og efterår er mine absolut yndlingsårstider i køkkenet.
Mulighederne vil ingen ende tage.
Der komponeres, eksperimenteres, koges og brases
Drengene er knap så begejstrede.
De er overbeviste om at de kommer til at mangle vigtige KØD-vitaminer.


2 kommentarer:

  1. Å ja sensommerkøknet er det allebedste der findes. Jeg elsker også farverne lige nu og den der lidt sørgmuntre stemning af at det er nu den sidste sommer skal nydes.

    SvarSlet
  2. Det er noget ganske særligt at sidde i sensommersolen og skiftevis blive varmet igennem og slå den uldne trøje om sig som skærmning mod den kølige vind.

    SvarSlet