søndag den 15. august 2010

Talemåder med måde

Kommentarerne på gårsdagens indlæg har fået mig til at tænke over det forunderlige i vores leg med sproget og den indforståethed man kan opbygge med ord.
"Her sker ikke en skid" var i mit indlæg synonymt med at der sker lige rigeligt om ørerne på mig for tiden.
Udtrykket stammer fra en venindes bedstemor.
Hun var lidt mod sin vilje kommet på plejehjem. Familien var meget forhippet på at hun skulle falde til og deltage i den hverdag og de tilbud der var på plejehjemmet.
Efter kort tid var hun i sving fra morgen til aften og elskede alle de ting hun deltog i.
Men når familien kom på besøg sad hun i lænestolen og babbede på cerutten, mens hun proklamerede at der ikke skete en skid på det plejehjem.

Heri familien har vi en indeforståethed omkring superlativet "fint".
Det er for os en noget fesen rose at få tildelt.
"Den er da fin" oser ikke ligefrem af begejstring eller imponerethed vel!
"Det går fint" er en pæn måde at sige "Bland dig udenom" på.

Hverdaglivet, arbejdslivet ja levelivet er fuld af den slags.
Er du indforstået giver det følelsen af samhørighed.
Fatter du bjælde giver det følelsen af at være holdt udenfor.
Jeg elsker ord, finurligheder og sprogspas.
Med omtanke og med respekt for at ord både kan være guld og gift.

Kan overhovedet ikke komme på hvordan den der talemåde med noget vasketøj eller andet tøj der hænges til skue er, så mine solluftende dyner giver måske ikke helt mening som billedside til mit indlæg :)

4 kommentarer:

  1. At få prædikatet "flink", er noget af det værste, jeg kan forestille mig.

    SvarSlet
  2. Kun overhalet af: "Hun er da meget flink" Det må være det værste !

    SvarSlet
  3. Flink, pæn, sød. Alle ordene minder om dengang man i skolen aldrig var den seje, hende drengene og de andre så op til :-)

    SvarSlet
  4. Ja der er mindelser tilbage til barndommen Lene.
    Som voksen har jeg det rigtig rigtig svært med at blive kaldt "lille skat".
    Det er i orden hvis det er min kæreste eller min mor der benævner mig sådan, for så håber jeg det er fordi de mener, at jeg er deres lille skat.
    Men når andre benævner mig (en pæn stor midaldrende quinde) sådan, oplever jeg det som frygtelig nedladende.

    SvarSlet